Stormesteren de Molay endte sit liv i et flammehelvede. Med hans død på en ø i Paris endte ordenens historie. Øen er i dag del af Ile de la Cité.
Hen på aftenen den 18. marts 1314 bølgede to søjler af røg op fra øen Ile de Juifs midt i Paris-floden Seinen. Her brændte tempelridderordenens sidste stormester Jacques de Molay og hans næstkommanderende. Med deres død blev der reelt sat punktum for tempelridderordenens historie.
De egenrådige tempelriddere var raget uklar med paven og den franske konge, tidens mægtigste mænd, og syv år tidligere, i oktober 1307, var alle tempelriddere i Frankrig og stormesteren blevet arresteret. Nu begyndte grusomme afhøringer, hvorunder de Molay tilstod kætteri, homoseksualitet og gudsbespottelse. En kirkelig kommission idømte ham livsvarigt fangenskab. Men da livtidsdommen faldt, trak de Molay sine tilståelser tilbage:
“Jeg må erklære, at ordenen er uskyldig. Dens renhed og hellighed er hævet over enhver tvivl”. De befippede gejstlige kaldte nu de Molay for en tilbagefalden kætter og overgav ham til franske kong Filip, som skyldte ridderne enorme summer. Han fik hastigt ændret livstidsdommen til henrettelse på bålet.
For nylig offentliggjorde en italiensk forsker et dokument fra pavens afhøringer, som ifølge forskeren viser, at de Molay blev frikendt for anklagerne. Men i sidste ende lod paven sig presse af den franske konge til at opløse ordenen i 1312 og lade stormesteren dø.
IDAG. En mindeplade på øen i Paris fortæller, hvor stormesterens bål stod.
de Molay råbte fra bålet, at Filip den smukke og paven ville blive straffet af Gud inden ét år. Da året var gået, lå begge mænd døde.
Nyt blad: ... bl.a. om Nordens blodigste slag, om hævnen efter Cæsar, Svinebugtaffæren og om nazisternes Nürnberglove.
Historie: - og få direkte besked om nyt på Historiebladets site.