Mesopotamiens store byer gav indbyggerne en sikkerhed, som områdets flade slette ikke kunne give dem.

7 grunde til Mesopotamien blev civilisationens vugge

I Mesopotamien blev historiens første storbyer opført­, den første­ skrift nedfældet, og de første lovtekster forfattet­. Sumerernes landvindinger skyldtes ikke, at de var visionære – for at modstå deres fjender var de nødt til at gå helt nye veje.

25. maj 2015 af Benjamin Thomas Christensen

1. Storbyen i Mesopotamien gav sikkerhed

Mesopotamiens flodslette havde intet naturligt forsvar, og fjender kunne uhindret plyndre. Omkring år 4000 f.Kr. begyndte sumererne derfor som de første i verden at samle sig i noget helt nyt – byer.

Byggematerialet var soltørrede lersten, og med dem kunne sumererne opføre vældige bymure til forsvar mod angriberne. Jo større byen var, desto bedre kunne indbyggerne desuden forsvare sig i kraft af deres antal og forenede ressourcer. Storbyen var født.

2. Bønder skabte superlandbrug i Mesopotamien

Mesopotamiens storbyer lod sig kun bygge, fordi landbruget brødfødte langt flere, end det krævede at drive det.

Allerede omkring år 7500 f.Kr. havde sumererne lært at forædle vilde planter og kornsorter. Og da opfindsomme bønder snart efter gravede kanaler fra floden og dermed skabte historiens første kunstvandingssystem, eksploderede fødevareoverskuddet. Dermed frigjordes tusinder af indbyggere fra landbruget til andre erhverv.

3. Skatte-folk opfandt skriften

Det var hverken præster eller­ digtere, der opfandt skriftsproget, men derimod sumeriske skatteopkrævere. I takt med at byerne voksede, steg behovet for at holde rede på, hvad folk skulle betale i skat. På lertavler ridsede embedsmænd billedsymboler af får, geder, kornsække osv.

Omkring år 3300 f.Kr. var systemet udviklet til at have ca. 700 tegn, der over tid blev til lydsymboler. Med skriftens opfindelse sikrede sumererne, at viden kunne overleveres fra generation til generation.

4. Samfundet blev målt og vejet i Mesopotamien

Handel, skat og videnskab krævede ens standarder for udmåling af vægt, tid og afstand. Til det formål indførte sumererne et talsystem med 60 som grundenhed. Det er årsagen til, at vi fx i dag måler en time i 60 minutter. For at få styr på dagene inddelte ­sumererne desuden året i 12 månefaser og skabte dermed kalenderen.

5. De første fjernhandlere skabte handelsruter til og fra Mesopotamien

Selvom Mesopotamiens byer var rige på korn, manglede de desperat råstoffer – især metaller. Sumeriske købmænd oprettede derfor handelsruter til nutidens­ Afghanistan, Anatolien, Egypten og Arabien.

Købmændene købte alt fra kobber og guld til tømmer og granit. For varerne betalte de med landbrugs­produkter.

6. Med lov skulle flodlandet bygges

“Hvis en mand slår en anden mand ihjel, skal han selv dø”. Så klart fastslog kong Ur-Nammus lov straffen for mord omkring år 2100 f.Kr. Ur-Nammu var konge i byen Ur, som var blevet så stor, at det var nødvendigt med standardiserede regler for indbyggernes optræden.

Lovteksten var verdens første og sikrede, at indbyggerne kendte straffen for alt fra sex med andres slaver til mord.

7. Skånselsløs konge skabte­ verdens første imperium i Mesopotamien

I Nordmesopotamien lå Babylonien, hvor folkeslaget akkaderne holdt til. De havde levet fredeligt med sumererne i århundreder og kopieret dem flittigt, men omkring år 2350 f.Kr. besluttede akkaderkongen Sargon 1., at han ikke ville nøjes med at være én konge blandt mange. Sargon underlagde sig de sumeriske bystater mod syd og skabte dermed verdens første imperium.

Måske er du interesseret i...

Læs også