Kleopatra sad allerede som 18-årig på tronen som Egyptens dronning.

© Bridgeman

6 grunde: Derfor mistede Kleopatra magten

Det var en ubarmhjertig opgave, Kleopatra stod over for, da hun overtog magten i oldtidens Egypten og fik ansvaret for at redde landet. Her er seks grunde til, at hendes mission mislykkedes.

12. juli 2016 af Benjamin Christensen

Kleopatra regerede oldtidens Egypten fra 51 f.Kr. til 30 f.Kr. Hun overtog et rige, der efter flere hundrede års interne magtkampe var et svækket land, der nu kæmpede for ikke at blive ind­lemmet i Romerriget. 

Undergangen fik Kleopatra til at sno mænd om sin lillefinger for at udnytte dem til at sikre sin position som dronning. Men hendes snedighed var ikke nok til at redde Egypten. Forkerte valg, uheldige omstændigheder og nye politiske vinde tvang til sidst den kvindelige farao til at begå selvmord, før hendes rige gik under.

1. Evig splittelse i det egyptiske hof

Egyptens sidste dynasti af faraoer, ptolemæerne, var præget af evige magtkampe. Da Ptolemæus 12. døde i år 51 f.Kr., arvede to af hans børn riget: den 18-årige Kleopatra og den blot 10-årige Ptolemæus. Selvom de to var blevet gift med hinanden, indledte deres hoffolk en fejde, som efter tre år endte med, at Kleopatra måtte tage flugten. I landflygtighed indså hun, at kun en stærk allieret kunne hjælpe hende tilbage til magten.

2. Alt afhang af Cæsar

Endnu var Egypten uafhængigt, men stærke kræfter i Rom stræbte efter at overtage landet med de rige kornmarker. Da den romerske diktator Cæsar i 48 f.Kr. kom til den egyptiske havneby Alexandria, lykkedes det Kleopatra at charmere ham.

Med Cæsars hjælp satte Kleopatra sig på Egyptens trone igen, men hans velvilje var ikke sikker. Fx vrag­ede han deres fælles søn, Cæsarion, som arving og udpegede i stedet sin adoptivsøn Octavian (Augustus).

3. Kleopatra mistede sin stærke elsker

Det åbenlyse forhold mellem Cæsar og Kleopatra vakte skandale i det moralske Rom, for Cæsar var allerede gift med konsuldatteren Calpurnia Pisonis. At Kleopatra fødte ham Cæsarion, gav hende endnu flere fjender i Rom. Mordet på Cæsar i 44. f.Kr. betød, at hun stod uden sin allierede, der hidtil havde garanteret Egyptens frihed. Tronen vaklede under hende.

LÆS MERE: Kleopatra - Egyptens sidste farao

En gruppe romerske senatorer dræbte Cæsar med flere dolkestød. 

© Bridgeman

4. Egypten klemt i romersk magtspil

Mordet på Cæsar udløste en magtkamp mellem Romerrigets to stærke mænd – Octavian og Marcus Antonius. Sidstnævnte havde kontrol over Egyptens kornforsyninger til Rom og vidste, at han kunne afpresse Octavian ved at stoppe kornleverancerne. Egypten var blevet en vigtig, men farlig brik i magtspillet i Rom. 

5. Forargede romere kaldte Kleopatra en heks

Kleopatra var tvunget til at finde en ny allieret i Rom at læne sig op ad. Derfor udså hun den ene af de rivaliserende generaler, Marcus Antonius, som sin nye elsker. Ved hjælp af sin berømte charme forførte hun generalen, der var gift med Octavians søster.

Hjemme i Rom udstillede Octavian Kleopatra som en heks, der havde taget magten over Marcus Antonius og ledt ham på afveje. Rygterne vakte harme hos den romerske befolkning og ansporede Octavian yderligere til at tage opgøret med rivalen.

6. Det tabte søslag tvang Kleopatra til selvmord

Konflikten mellem Octavian og Marcus Antonius udviklede sig til åben krig, og den 2. september år 31 f.Kr. stødte de to rivalers flåder sammen ud for den græske by Actium. Kleopatra støttede Marcus Antonius med sin flåde, men da det så ud til, at Octavian begyndte at få overtaget, stak Kleopatra af med sine skibe og lod Antonius i stikken.

Nederlaget i krigen og udsigten til at miste Egypten fik hende til at begå selvmord.

Kleopatra var med for at lede sin flåde i slaget mod Octavian.

© Getty Images

Måske er du interesseret i...

Læs også