Egypterne brugte løver som lås

Snoretræk, skjulte sideindgange og segl af Nil-slam hørte til de finurlige indretninger, som egypterne skabte for at beskytte deres rigdomme. Men de brugte også en lås formet som en løve, der i princippet virkede som en moderne ruko-lås.

3. april 2014

Egypterne sikrede paladset med løve-lås

Oldtidens egyptere låste dørene til både private hjem, templer, paladser og gravkamre. Fra ca. 300 f.Kr. til 200 e.Kr. er der bevaret et stort antal låse med samme motiv – en løve - enten afbildet i liggende stilling eller blot hovedet.

Lås fungerede som dørslå

Låsen har virket som en almindelig dørslå. Døren var ulåst, når løven lå skjult i en kanal skåret ud i dørkarmen. Når døren skulle låses, trak husejeren løvelåsen ud af kanalen og hen foran døren, som den så blokerede.

Kanalen var beklædt med metal med indbyggede skinner og rullelejer, der fik låsen til at bevæge sig let frem og tilbage.

Egyptisk lås var forløber for ruko-låsen

En af de bevarede løve-låse er forsynet med en særlig funktion. Låsen, som sandsynligvis stammer fra det første århundrede e.Kr., er forsynet med et indsnit i siden. Her har der siddet er stykke træ, der har fungeret som en faldlås.

Når beboeren låste døren ved at skubbe låsen frem, faldt et stykke træ ned og forhindrede, at låsen uden videre kunne skubbes tilbage igen. Denne type lås er en variant af stift-låsen, forløberen for den moderne ruko-lås, som egypterne brugte allerede 4000 f.Kr.

Læs mere om den egyptiske ruko-lås


Download hele artiklen fra Historie nr. 6/2014 og se, hvordan den egyptiske version af ruko-låsen virkede.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også