I den oldegyptiske arbejderby Deir al-Medina har arkæologerne fundet adskillige potteskår og sten med halverotiske tegninger.

© Scala Archives

Egypterne så porno på papyrus

Da en 3.000 år gammel papyrusrulle med vilde sex-scener dukkede op på et museum i 1800-tallet, blev den prompte gemt væk. Dokumentet viste en side af oldtidens Egypten, som forskerne helst havde været foruden.

16. februar 2017 af Tim Panduro & Niels-Peter Granzow Busch

Den lærde franskmand Jean-François Champollion havde set lidt af hvert i sin karriere. Kun få vidste mere om oldtidens Egypten end ham. 

Han havde i 1822 som den første i verden knækket koden til egypternes gådefulde hieroglyf-skrift og dermed åbnet op for en helt ukendt verden, hvor over 4.000 år gamle stemmer pludselig talte igen. 

Siden opdagelsen havde Champollion læst og gransket hundreder af egyptiske papyrus-tekster.

Men resterne af den papyrus-rulle, der lå foran ham på bordet i magasinet i Torinos egyptiske museum, brød med alle de tanker, han hidtil havde gjort sig om fortidens noble og ophøjede egyptere. 

Den første tredjedel af papyrussen var tilforladelig, omend usædvanlig: Satiretegninger, hvor dyr påtog sig menneskeroller i forskellige hverdagssituationer. Men derefter ændrede tegningerne dramatisk­ karakter.

På den stærkt ødelagte og næsten 3.000 år gamle papyrusrulle havde en ukendt kunstner afbildet den ene sexscene efter den anden. 

De viste mænd med fortrukne ansigter og grotesk store penisser, der i et utal af stillinger dyrkede sex med kvinder. 

Det eneste, der var overladt til fantasien, lå i de huller og rifter i papyrussen, som tidens tand havde skabt. 

Men de fragmenterede tegninger var mere end nok til at chokere og forarge den stærkt religiøse franskmand.

“Billederne forestillede monstrøse uanstændigheder, der gav mig et meget aparte billede af den egyptiske visdom”, skrev den oprørte egyptolog i et brev til sin bror i 1824.

Dokumentet blev skjult

Det erotiske dokument i Torinos museum kaldes officielt “Papyrus 55001” og er en af de mest gådefulde og omdiskuterede papyrus-ruller fra oldtidens Egypten. 

Aldrig før eller siden er lignende papyrusser blevet fundet. Og her, næsten 200 år efter opdagelsen, er baggrunden for dokumentets tilbliven fortsat et mysterium.

Den næsten tre meter lange papyrus blev angiveligt fundet nær gravområdet Kongernes Dal i begyndelsen af 1800-tallet og endte ad omveje i Torinos museum samme år, som Champollion kom på besøg. 

Tegningerne viser 12 sex-scener, hvor halvgamle, usoignerede mænd har sex med smukke, unge kvinder i avancerede stillinger. Bl.a. viser en af scenerne en mand med en enorm penis have samleje med en kvinde, mens hun står i en hestevogn trukket af to andre halvnøgne kvinder.

Hverken den franske Champollion eller hans kolleger anede, hvad de skulle stille op med papyrussen. 

Dokumentet blev derfor gemt bort i Torino-museets magasiner. I de følgende årtier måtte kun forskere med særlig tilladelse få det at se.

I årtier lå “Papyrus 55001” bag lås og slå. Kun særligt udvalgte fik tilladelse til at se den.

© Bridgeman

Egypternes guder nød sex og erotik

Mens det i 1800-tallet var en velkendt sag, at oldtidens grækere og romere svælgede i erotisk kunst, så mente datidens egyptologer, at Nilens folk havde været anderledes fromme. Papyrussen i Torinos museum knuste deres håb.

Moderne forskning viser da også, at oldtidens egyptere havde et langt friere forhold til sex end førhen antaget. For egypterne var sex en vigtig del af livet – og endda også af efterlivet.­ Selv gudernes verden var fyldt med erotik.

Ifølge den egyptiske skabelsesmyte opstod de første guder af en kosmisk suppe kaldet Nun. Den vigtigste af guderne var solguden Atum. 

Han var som de øvrige guder udstyret med menneskelige egenskaber – bl.a. en seksualdrift, der blev stimuleret af kærligheds- og nydelsesgudinden Hathor. 

Hun lagde sig om solen, og Atum blev så opstemt, at han gav sig til at onanere. Bagefter slugte han sin sæd og spyttede sine børn ud. Børnene, guden Shu og gudinden Tefnut, slog sig sammen om at organisere universet. 

Nok var de søskende, men de blev også mand og kone – og fik deres børn på konventionel vis. Samleje og incest blev introduceret i gudeuniverset på samme tid. 

Og ligesom i skabelsesmyten havde også de andre egyptiske guder lystigt sex med hinanden.

Sex før ægteskab var intet problem

Guderens frie forhold til samleje smittede af på de dødeliges verden. I modsætning til mange andre samtidige og senere civilisationer havde egypterne ingen love imod sex blandt ugifte. 

Jomfruelighed havde ingen betydning. Så længe en ugift mand eller kvinde var lidt diskret, kunne han eller hun frit have seksuelle partnere. Især blandt de laveste sociale klasser var fri sex en mulighed. 

Men jo højere oppe i samfundet folk befandt sig, desto flere øjne hvilede på dem, og de måtte passe på ikke at ødelægge deres ry.

Når først en mand og en kvinde var blevet gift, var kvinden tvunget til at være sin husbond tro. Manden skulle kunne stole på, at de børn, hustruen fødte, faktisk var hans. Han, derimod, måtte gerne tage elskerinder. 

Hvis han havde sex med familiens tjenestepiger eller slaver, talte det ikke som utroskab.

Hvis en gift mand havde en affære med en gift kvinde, risikerede de imidlertid begge straf. Manden blev pryglet under fodsålerne eller fik skåret næsen og ørerne af. 

Kvinden kunne risikere at få næsen skåret af eller endda at blive brændt.

Troskab var dog det almindeligste – endda efter døden. Egypterne mente, at livet fortsatte efter døden, og at de døde hjalp de levende. Men hvis de levende gjorde de døde vrede, kunne de døde finde på at søge hævn. 

Derfor gjaldt det om at holde sig på god fod med dem, hvilket bl.a. kan læses i et overleveret brev, som en egyptisk enkemand skrev til sin afdøde hustru: 

“I de tre år, der er gået, siden du døde, har jeg ikke besøgt andre huse (for at have sex med en kvinde, red.), jeg har ikke giftet mig igen, og jeg har ikke opsøgt prostituerede”.

Papyrussen viser 12 forskellige scener, hvor grimme mænd har samleje med smukke kvinder. Ifølge eksperter er det usandsynligt, at “Papyrus 55001” var datidens­ svar på et snusket pornoblad. Værket har nemlig kostet en formue.

© Open Culture

Erotisk kunst var kodet

Også i dødsriget spillede sex en vigtig rolle – egypterne længtes ligefrem efter at genoptage sexlivet i efterlivet. 

Det krævede imidlertid, at udstyret var i orden, hvilket balsamering sjældent kunne garantere. Mandlige mumier fik derfor påsat kunstige penisser, mens kvindelige fik kunstige brystvorter.

Også gravenes vægmalerier og relieffer emmede af erotik – men kun hvis beskueren var bekendt med kunstnernes erotiske koder. 

Modsat de ekstremt ligefremme tegninger på Torino-papyrussen krævede udsmykning af de højhellige grave og templer, at de egyptiske kunstnere udviste langt større finesse. 

Kunstnerne brugte derfor symbolik til at beskrive de erotiske forhold mellem fx et ægtepar. Lotusblomster, alrunebær og små ællinger kunne alle have en sensuel og erotisk betydning, når de optrådte i egyptiske vægmalerier.

Men kunstnerne legede også med ordenes betydning. Fx kunne ordet “at skyde” på oldegyptisk både betyde “at affyre en pil” og “at ejakulere”. 

Når den berømte farao Tutankhamon af kunstnerne blev afbildet i en scene, hvor han affyrer pile mod fjerne fugle, mens hans smukke hustru ser på, så var det for egypterne muligvis en symbolsk afbildning af det unge pars forening i samleje.

På samme vis var også egypternes kærlighedsdigte – især blandt eliten – fulde af skjulte budskaber og sensualitet. 

I et sådant digt skriver en ung kvinde til sin elsker: “Jeg går ned til vandet med dig og stiger op igen med en rød fisk, der pulserer i mine fingre. Jeg lægger den på mine bryster, mens jeg betragter din skønhed. Oh, min helt, min bror, kom og se på mig!”

Mens antydningens kunst således var i højsædet blandt eliten, viser “Papyrus 55001” tydeligt, at egypterne også kunne være langt mere direkte. Spørgsmålet er, til hvem og med hvilket formål papyrussen blev udfærdiget.

Gjorde papyrussen grin med eliten?

Først efter mere end 150 år i Torino-museets arkiver tog en egyptolog, schweizeren Joseph Omlin, mod til sig og skrev det første værk om “Papyrus 55001”. 

Og det er med udspring i hans bog, at forskerne siden har forsøgt at løse dokumentets gåde. Ud fra papyrussens størrelse og tegningernes teknik har eksperter vurderet, at den stammer fra mellem år 1307 og 1070 f.Kr., da 11 faraoer – alle med navnet Ramses – regerede Egypten.

Nogle egyptologer har foreslået, at den erotiske papyrus ganske enkelt er verdens ældste pornoblad. 

Det forklarer dog ikke, hvorfor den første del af papyrussen viser satiriske tegninger af dyr, der udfører menneskeaktiviteter. 

Det faktum har fået andre forskere til at mene, at også den erotiske del af dokumentet er satire. Den fortolkning understøttes af mændenes udseende, de enorme penisser og de ofte absurde stillinger, som parrene har samleje i. 

Flere steder på papyrussen har nogen desuden skrevet morsomheder. Fx siger en kvinde til en mand: “Vær ikke bange! Hvad gør jeg mod dig?”

Et andet sted skræver en kvinde over en gigantisk amfora-krukke med bunden opad, mens hun til en mand siger: “Du giver mig intet, så jeg må bruge denne”.

Ifølge eksperter afslører flere detaljer, hvad bagtanken med dokumentet kan have været. Samtlige mænd på tegningerne er omskårne, hvilket var tradition for præsterne i det gamle Egypten. 

Samtidig står en af kvinderne med det ene ben hævet højt op over hovedet – en stilling, som er typisk for præstinder, der danser til ære for gudinden Hathor. 

En af teorierne er derfor, at papyrussen er et forsøg på at gøre grin med eliten og især præsteskabet. Spørgsmålet er, hvem der ville bestille et sådant værk.

Ifølge egyptologen Joseph Omlin kunne det meget vel være højtstående medlemmer af Egyptens militær, som stod bag.

De havde både pengene og motivet. For efter farao Ramses 3.s død i år 1165 blev Egypten under de følgende konger ramt af indre uro, og store landområder gik tabt, mens templernes præsteskab tiltog sig enorm magt. 

En teori er derfor, at papyrussen har cirkuleret i militærkredse, hvor mange afskyede tidens svage herskere og de magtfulde præster.

Uanset motivet bag papyrussen er forskerne ikke i tvivl om, at den ikke har været den eneste af sin slags. 

Sandsynligvis har mange andre papyrusser med erotiske tegninger eksisteret, men er rådnet væk. Andre har måske overlevet tidens tand og venter blot på at blive fundet.

Måske er du interesseret i...

Læs også