Den guldmask farao Tutankhamun begravdes med.

Tutankhamuns guldmask.

© Bridgeman/IBL

Jagten på Tutankhamons grav

I november 1922 fandt arkæologen Howard Carter indgangen til Tutankhamons grav. Dens skatte havde ligget uberørte hen i over 3 000 år. Fundet gjorde den ukendte farao verdensberømt.

18. november 2017 af Björn Lundberg

Den 26. november 1922 skulle det endelig ske. Klokken to om eftermiddagen stod arkæologen Howard Carter ved den forseglede indgang til farao Tutankhamons gravkammer. Sammen med sin mæcen Lord Carnarvon havde Carter finkæmmet sandet i Kongernes dal uden for Luxor på jagt efter den gådefulde faraos sidste hvilested. Nu lod det til, at det endelig var lykkedes. Hvad der ventede dem på den anden side, anede de ikke. Der var risiko for, at denne grav, i lighed med alle andre kongelige grave, der tidligere var blevet fundet, var blevet plyndret af røvere på et eller andet tidspunkt i løbet af de over 3 000 år, der var gået.

Carter lavede et kighul

Forsigtigt hakkede de et lille kighul i væggen. Varm luft fra gravkammeret strømmede ud. Med et stearinlys i hånden kiggede Carter ind. Han blev stående ubevægelig ved væggen.

”Ser du noget?” spurgte Carnarvon utålmodigt.

”Ja, pragtfulde ting,” svarede Carter.

HVOR BRUGTE MAN FØRSTE GANG FALDSKÆRMSJÆGERE?

Det glimtede af guld derinde. Udsøgte genstande af forskellige slags var blevet stablet op hulter til bulter, bl.a. forgyldte senge, kister og stole. Hvis der virkelig havde været gravrøvere i dette rum på et tidspunkt, havde de i hvert fald ikke tømt det for skatte.

Efter flere års søgen havde Howard Carter og Lord Carnarvon gjort et af historiens største arkæologiske fund.

Kongernes dal

Da de gik i gang med de besværlige udgravninger i Kongernes dal i 1917, kom de til et område, som lignede et kaotisk stenbrud. I omkring 100 år havde europæiske arkæologer udgravet store områder på må og få og efterladt sig kæmpestore bunker af grus og sten. 

Nysgerrige tilskuere fulgte arbejdet med at tømme den kongelige grav.

© Bridgeman/IBL

Fem vintre gravede Carters gruppe systematisk, uden at gøre nogle opsigtsvækkende op--dagelser. Skuffet meddelte Lord Carnarvon til sidst, at han ikke længere havde råd til at fortsætte projektet. Der var ikke flere penge.

Det lykkedes Carter at overtale ham til, at de skulle fortsætte en sæson mere. Vinteren 1922–23 skulle altså blive den sidste, og Carter vidste, at han var nødt til at udnytte tiden maksimalt.

Fandt et trappetrin

Den 4. november 1922, efter kun tre dages arbejde, opdagede en af Carters egyptiske arbejdere ved et tilfælde et
trappetrin skjult under sandet. Det viste sig at være udhugget af kalkstensklippen og så ud til at være en del af en trappe, som førte dybere ned i jorden. Snart sydede området af hektisk aktivitet. Trappetrin efter trappetrin blev fritlagt, og dagen efter nåede de gravens indgang. Det segl, der prydede åbningen, viste, at graven måtte være opført til en meget betydningsfuld person, men de vidste endnu ikke, at de havde fundet Tutankhamons grav.

SLAVERNE FRIKENDT VED AMERIKANSK DOMSTOL

Carter telegraferede med det samme til Lord Carnarvon i England og fyldte sand tilbage i den opgravede trappe for at forhindre nogen i at bryde ind i smug – og blev derpå tvunget til at vente i tre evighedslange uger, inden hans mæcen ankom for at bevidne den højtidelige åbning. Da Lord Carnarvon var nået frem, fjernede man det opgravede materiale.

Tutankhamon segl

Nu opdagede man nogle nye segl, som viste, at dette faktisk var farao Tutankhamons gravkammer. Spændingen steg. Væggen var blevet repareret, hvilket afslørede, at der havde været gravrøvere på færde, men et segl, som prydede reparationen, vidnede om, at graven måtte have ligget uberørt hen siden antikken. Inden for indgangen lå en ti m lang gang, fyldt med grus og skrammel, som måtte fjernes. Længst inde fandt man en ny forseglet dør, som førte ind til graven.

Øjeblikket da Howard Carter (siddende på hug) åbner døren ind til de inderste kammer, der skjuler stensarkofagen – Tutankhamons sidste hvilested.

Åbnede gravkammeret

Carter og Lord Carnarvon åbnede døren til gravkammeret den 26. november under overværelse af en lille flok tilskuere. Det var et historisk øjeblik. Fire dage senere bragte avisen The Times den første artikel om Tutankhamons grav, og opdagelsen blev straks en verdensnyhed.

Howard Carter var kommet til Egypten allerede som 17-årig, i 1891, dog ikke som arkæolog, men som en talentfuld tegner. Opgaven havde været at tegne genstande og inskriptioner ved udgravninger af grave og and-re lokaliteter. Det arkæologiske håndværk lærte han på stedet, og han viste sig at have talent for det.

Howard Carter steg i graderne

Selvom han ikke havde nogen formel uddannelse, blev Carter snart en prominent arkæolog og ledede flere udgravninger i Egypten. I 1904 blev han udnævnt til generalinspektør for Nedre Egypten.

EDISON MOT TESLA: ELEKTRICITETENS MESTRE HADEDE HINANDEN

Året efter var hans karriere tæt på at slutte. En gruppe berusede franske turister i pyramideområdet Sakkara begyndte at skændes med nogle britiske vagter om billetpriserne. Snart var slagsmålet i fuld gang, og Carter – i egenskab af chef – blev tilkaldt for at udrede situationen. Han tog parti for sine ansatte og nægtede at bede franskmændene om undskyldning. Det resulterede i en diplomatisk disput – og Carter så ikke anden udvej end at sige op.

Det var et hårdt slag for en mand, hvis karriere indtil da var gået den slagne vej. I de kommende år hutlede han sig igennem i Egypten som turistguide, kunstner og antikvitetshandler.

Lord Carnarvon blev redningen

Mødet med Lord Carnarvon blev hans redning. Denne excentriske og meget velhavende adelsmand havde udviklet en stor interesse for Egyptens historie og havde brug for en dygtig
arkæolog, der kunne hjælpe ham. I 1914 lykkedes det dem at få tilladelse til at påbegynde udgravninger i Kongernes dal. På grund af 1. verdenskrigs udbrud kom de dog ikke i gang før tre år senere.

Tutankhamons grav - interiör.

Væggene i gravkammeret var dækket af inskriptioner og malerier.

© Thinkstock

Tutankhamon døde ung

At de ledte efter netop Tutankhamons grav var ikke nogen tilfældighed. Efter at udgravningerne i dalen var startet, havde man opdaget over 40 kongelige grave, men alle var udplyndret. Så chancen for, at Tutankhamons sidste hvilested skulle være uberørt, var ringe. Men dog ikke ikke-eksisterende.

Tutankhamon levede i 1300-tallet f.v.t. og tilhørte det 18. dynasti. Men i modsætning til flere andre af periodens regenter – fx Thutmosis 3., Akhen-aton og dronningerne Hatschepsut og Nefertiti – var Tutankhamon i princippet glemt.

HVORDAN OPSTOD MYTEN OM FARAOS FORBANDELSE?

Han fik allerede magten i Egypten, da han var omkring ti år gammel. Riget blev styret af rådgivere, og i ca. 19-årsalderen døde Tutankhamon pludselig, af hvad vides ikke. I historieskrivningen er han derfor tit blevet fremstillet som en ubetydelig hersker.

I de senere år har flere eksperter dog skiftet mening. Tutankh-amon og hans rådgivere herskede over Egypten i en yderst turbulent tid.
Tutankhamons far Akhenaton havde indført en ny religion, med solguden Aton i centrum. Han havde også opført en ny hovedstad, Akhetaton. Denne nyordning var en stor trussel mod rigets magtfulde præster.

Theben blev igen hovedstad

I Tutankhamons regeringstid vendte man tilbage til de gamle guder og flyttede hovedstaden tilbage til Theben. Denne balancegang mellem politiske og religiøse interesser var en stor udfordring, men synes at være blevet gennemført relativt fredeligt. Tutankhamons regeringstid var altså ikke uvigtig, selvom man ikke ved, hvor stor en del kongen tog i disse store beslutninger.

Tutankhamons navn gik hurtigt i glemmebogen efter hans
død. Bl.a. forsøgte en af hans efterkommere, Horemheb, at udslette mindet om ham ved at ødelægge monumenter og inskrip-tioner tilegnet Tutankhamon. Dette var en af årsagerne til, at Tutankhamons grav kunne ligge uberørt hen i over 3 000 år.

Tutankhamons grav. Forrummet (nederst til venstre) indeholdt 700 forskellige genstande. Annekset (øverst til venstre) indeholdt alt det som Faraoen behøvede i efterlivet. Gravkammeret (øverst til højre) hvor Tutankhamons mumie blev opbevaret inde i et stort antal kister og skrin, som en russisk babusjka. Skatkammeret (nederst til højre) rummede hans indvolde og mange værdifulde genstande.

© Semmel Concerts / Tutankhamun – hist tombs and his Treasures

Carter blev verdensberømt

Opdagelsen af graven forandrede Howard Carters liv. Hele verden var fascineret af de uvurderlige skatte, og både Tutankhamons og Carters navne blev verdensberømte. Det medførte dog også, at den utrættelige arkæolog nu blev betragtet som en succesrig skattejæger snarere end en systematisk akademiker.

Det var overhovedet ikke, hvad Carter selv havde forestillet sig. Eftersom han ikke havde nogen formel uddannelse fra et ærværdigt universitet, havde han hele sit voksne liv kæmpet for at blive anerkendt i den akademiske verden. Nu risikerede han dog at blive stemplet som en simpel lykkeridder. Carter sørgede for, at Tutankhamons gravåbning ikke blev en tilfældig udplyndring af værdigenstande. Genstandene blev nøje fotograferet og dokumenteret, et tidskrævende stykke arbejde, som tog flere år. Alene forværelset indeholdt 700 forskellige genstande, og alle blev katalogiseret og beskrevet i detaljer.


Graven var plyndret to gange

Undersøgelserne viste, at graven faktisk var blevet hjemsøgt af gravrøvere mindst to gange, men indbruddet var formentlig begået kun få måneder efter, at kammeret var taget i brug. Tyvene havde åbenbart heller ikke fået gravens mest værdifulde genstande med.

HVORDAN LØSTE MAN HIEROGLYFFERNES GÅDE?

Arbejdet med at dokumentere hele graven tog ti år. I 1932 vendte Howard Carter tilbage til Storbritannien. Han udgav ganske vist en populær bog i tre bind om Tutankhamons grav, men tjente ellers ikke de store penge på sin opdagelse. I stedet trak han sig tilbage fra rampelyset og døde i marts 1939 efter længere tids sygdom, 65 år gammel.

Nogen anerkendelse som en stor videnskabsmand fik han aldrig, men den sensationelle opdagelses gennemslagskraft blev i hvert fald enorm. Store dele af verden blev ramt af ”Egyptenfeber”, og den glemte farao Tutanhkamon fik status som et popkultur-ikon og superkendis.

Tutankhamuns skattkammare. Förgylld statyett.

En replika af en af de forgyldte statuer, der blev fundet i Tutankhamons skatkammer.

Måske er du interesseret i...

Læs også