De egyptiske præsters opgave var at holde guderne i godt humør. Det gjorde de bl.a. ved at ofre store mængder fed mad.

Offermad tog livet af præster

Oldegyptiske præster spiste sig ihjel i den offermad, som var beregnet til guderne.

Oldegyptiske præster spiste sig ihjel i den offermad, som var beregnet til guderne. Det viser nye undersøgelser foretaget af egyptologer og hjertespecialister fra University of Manchester.

Forskerne har oversat hieroglyffer fra flere templer, som beskriver, hvordan ofringerne foregik, og hvad præsterne ofrede. Inskriptionerne fortæller, at præsterne tre gange dagligt lagde overdådige mængder af mad og alkohol foran gudestatuer. Som en særlig jobbonus fik de hellige mænd efterfølgende lov til at tage ofringerne med hjem.

Ifølge inskriptionerne bestod maden typisk af usunde fødevarer, der var proppet med salt, sukker og fedt. Skanninger af præstemumier bekræfter da også, at de ofte døde tidligere end andre egyptere - og at deres død skyldtes hjertekar-sygdomme som følge af en usund livsstil.

Måske er du interesseret i...

Læs også