Diagnosen kommer 3.500 år for sent, men har alligevel forbløffet læger verden over. Scanninger af den egyptiske prinsesse Ahmose-Meryet-Amons mumie viser, at hun led af historiens første diagnosticerede åreforkalkning.
“I dag ville hun skulle have haft en bypassoperation”, siger Gregory Thomas, direktør for kardiologi-uddannelsen ved University of California, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Scanningen viste forkalkning (de lyse pletter) i to af prinsessens kranspulsårer.
Sammen med en række andre eksperter har Thomas scannet 52 egyptiske mumier, hvoraf halvdelen led af åreforkalkning i forskellige stadier. Mest fremskreden var sygdommen hos Ahmose-Meryet-Amon, som havde arteriosklerose – fedtophobninger – i både højre og venstre kranspulsåre.
Åreforkalkning forbindes typisk med den moderne, meget fede kost, mens de gamle egyptere primært spiste frugt, brød og kun lidt kød. Rygning fandtes ikke, og de fleste levede et aktiv tliv.
Forskerne tror, prinsessen måske spiste flere fede madvarer end normalen, eller at hun genetisk var mere modtagelig over for åreforkalkning.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af? Test din viden med tre hurtige spørgsmål.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.