Arkæologer i Mexico har fundet en af de ældste grave nogensinde i Nord- og Sydamerika. Graven indeholder resterne af en overklasse-mand begravet for 2700 år siden i en pyramide. Manden var ca. 50 år, da han døde, og fik bl.a. udsøgte jadesmykker med sig i døden. Ifølge forskerne var han enten præst eller hersker over området.
Graven blev fundet, da arkæologerne var i gang med at undersøge pyramidens indre struktur. Samme sted fandt forskerne også resterne af en ung mand, som formentlig blev ofret ved begravelsen.
“Dette er et af de tidligste eksempler på, at en pyramide er blevet brugt som grav og ikke kun som et tempel eller et religiøst område”, siger arkæolog Emiliano Gallaga, som leder udgravningen.
Undersøgelser inde i pyramiden førte arkæologerne på sporet af graven.
Ifølge forskerne havde de indianere, der benyttede den nyfundne grav, stærke relationer til olmekerne – Amerikas ældste, kendte kultur. De mener derfor, at olmekernes pyramider, som hidtil ikke har været undersøgt nøje af arkæologerne, kan indeholde samme type grave.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af? Test din viden med tre hurtige spørgsmål.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.