Moderne tid (1946 - nu)

Myteomspunden hær dukket op af Saharas sand

Italienske arkæologer mener at have fundet resterne af en enorm persisk hær, som for 2500 år siden forsvandt i Sahara under en sandstorm.

De persiske soldater blev overrasket af en ørkenstorm, som begravede dem under sand.
De persiske soldater blev overrasket af en ørkenstorm, som begravede dem under sand.

Bronzevåben, ørenringe og knogler fundet i Egyptens ørken kan måske løse et af oldtidens store mysterier. Det siger italienske arkæologer, som efter 10 års udgravninger nær oasen Siwa har fundet det sted, hvor 50.000 persiske soldater forsvandt for 2500 år siden.

De ørenringe, som arkæologerne har fundet, minder i høj grad om smykker kendt fra persiske relieffer.

“Vi har fundet de første arkæologiske beviser for en historie fortalt af den græske historiker Herodot”, siger arkæolog Dario Del Bufalo fra universitetet i Lecce.

Ifølge Herodot sendte den persiske kong Kambyses 2. i år 525 f.Kr. 50.000 soldater til Sahara for at ødelægge et tempel, hvis præster nægtede at anerkende hans krav på Egypten. Undervejs blev hæren imidlertid overrasket og levende begravet af en sandstorm. Flere ekspeditioner har siden ledt efter den forsvundne hær uden resultat. Det skyldes ifølge lederne af den italienske ekspedition, brødrene Angelo og Alfredo Castiglioni, at hæren tog en anden rute gennem ørkenen.

Arkæologerne mener, at resten af hæren er begravet nær det nye fund. De har derfor henvendt sig til de egyptiske myndigheder for at få tilladelse til at fortsætte deres udgravninger.

Blandt fundene i Sahara er hundreder af knogler, der ifølge arkæologerne stammer fra persiske soldater.

Vidste du...

...at den persiske kong Kambyses 2. ledte et af antikkens største riger? Det omfattede bl.a. nutidens Iran, Irak og Tyrkiet. I år 525 f.Kr. erobrede Kambyses også Egypten, og det var på det tidspunkt, at 50.000 af hans soldater forsvandt i Sahara. Kongens uheld fortsatte, da han senere ville erobre et kongerige i Sudan. Under marchen løb soldaterne tør for føde og spiste deres døde kammerater.

Kambyses døde af koldbrand, da han ved et uheld stak sig i låret med et sværd.

Hitlerjugend blev kanonføde

Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Poll

Få Hitler i farver

Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-

Illustreret Videnskab

Quiz: Tre hurtige om fortidens civilisationer

Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af? Test din viden med tre hurtige spørgsmål.

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.

National Geographic

Hvem opfandt aprilsnar?

Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.