Aristoteles dannede sin egen filosofiske skole i Athen – det såkaldte Lykeion, som tiltrak elever langvejsfra. En lang række af Aristoteles' værker om bl.a. naturvidenskab var i næsten 2.000 år obligatorisk læsning på Europas universiteter.

Aristoteles: Filosofiens mester

Græske tænkere og statsmænd lagde grund­stenen for den vestlige civilisation. Ingen overgår Aristoteles, hvis tanker fortsat præger os – 2.310 år efter hans død.

11. juni 2012 af Jesper Rovsing Olsen

På en smal halvø i det nordlige Grækenland gemmer den bjergrige natur på nogle få, forvitrede ruiner af en gammel kystby. Grækerne har utallige flottere og mere velbevarede fortidsminder. Alligevel er resterne af Stagira noget helt særligt. Her blev Grækenlands intellektuelle fyrtårn, Aristoteles, nemlig født for næsten 2.400 år siden. Hele den vestlige filosofi og tankesæt – vores måde at tænke og opfatte verden på – ville­ ikke være den samme, hvis ikke han havde levet.

Priviligeret opvækst

Aristoteles blev født i år 384 f.Kr., og det lå fra begyndelsen i kortene, at drengen ville nå langt i sit liv. Faren gjorde tjeneste som livlæge for den makedonske konge, og familien havde i generationer arbejdet som læger ved hoffet. Aristoteles voksede derfor op under privilegerede forhold sammen med Makedoniens adelige børn og fik den bedste uddannelse, tiden kunne tilbyde.

Hurtigt stod det klart, at livlægens søn havde helt usædvanlige evner inden for stort set alle intellektuelle discipliner. Fysik, biologi, psykologi, filosofi, matematik – alt interesserede den unge græker, som sugede viden til sig i en sådan grad, at hans undervisere til sidst måtte give­ op – de kunne ganske enkelt ikke lære ham mere. 18 år gammel blev Aristoteles sendt til Athen for at studere på den førende skole i hele den antikke verden, Platons­ akademi.

Uenig med Platon

Tiden på akademiet blev Aristoteles' gennembrud. Platon havde været filosoffen Sokrates' elev, og hans skole var den første institution for højere lærdom i den vestlige verden. Aristoteles blev hurtigt en af filosoffens bedste elever, og Platon kaldte ham ærbødigt for “fornuften”.

De to mænd var imidlertid langtfra enige om alt. Aristoteles så det som sit mål at forklare den fysiske verdens grundprincipper ved bl.a. at undersøge genstande og fænomener. Platon så derimod den fysiske verden som et skyggebillede af den åndelige verden, som var mål for hans filosofiske ideer.

Da Platon døde i 347 f.Kr., var det derfor ikke Aristoteles, som overtog skolen, men en anden af filosoffens elever. Kort forinden havde den nu 37 år gamle Aristoteles forladt Athen og bosat sig på øen Lesbos, hvor han for alvor­ gik i gang med at undersøge­ naturen.

Med enorm energi satte han sig for at studere øens botanik og ikke mindst dyrelivet i Det Ægæiske Hav. Hver en plante og hvert et havdyr blev indgående un­dersøgt,­ og studierne gjorde­ Aristoteles til en af zoologiens­ pionerer.

Aristoteles vidste alt

I 343 f.Kr. blev Aristoteles kaldt til Makedonien, hvor han fik til opgave at uddanne den makedonske konges søn, den senere Alexander den Store. Aristoteles lærte kongesønnen både retorik, naturvidenskab og politik og fik på den måde indflydelse på den unge makedoners stormfulde liv.

Tre år senere vendte Aristoteles tilbage til Athen, hvor han nu etablerede sin egen skole, Lykeion. Her samlede han det første egentlige­ forskningsbibliotek i den vestlige verden. Og det var som leder af Lykeion, at han udarbejdede en række af sine vigtigste værker.

Aristoteles satte sig ind i praktisk talt hvert eneste af samtidens emner og etablerede den grundliggende metode, som efterfølgende blev basis for stort set alt videnskabeligt arbejde i Europa.

Hans filosofiske tanker om bl.a. etik, moral og teologi bredte sig til Mellemøsten og fik afgørende betydning for udviklingen af kristendommens og islams etik. Og filosffens videnskabelige teorier inden for astronomi, zoologi, anatomi og fysik kom til at dominere stort set al intellektuel tankegang i Europa helt frem til 1600-tallet.

Filosoffens enorme spændvidde har fået nogle forskere til at mene, at Aristoteles vidste alt, der var værd at vide, og at ingen siden har kunnet gøre ham kunsten efter.

Flygtede for at redde livet

I år 323 sluttede Aristoteles’ karriere i Athen, da Alexander den Store døde under sit felttog i øst. Athen havde været under makedonsk herredømme, men nu øjnede bystatens borgere en mulighed for at vinde deres frihed tilbage. På grund af Aristoteles' nære forhold til det makedonske konghus begyndte stemningen derfor at blive meget fjendtlig.

Til sidst måtte Aristoteles flygte ud af byen. Han vidste kun alt for godt, hvordan athenerne 76 år tidligere havde henrettet filosoffen Sokrates: “Jeg vil ikke tillade athenerne at forbryde sig to gange mod filosofien”, bemærkede Aristoteles tørt.

Den gamle filosof rejste derfor til familiens landsted i Nordgrækenland. I 322 f.Kr. døde han af naturlige årsager – 61 år gammel.

Måske er du interesseret i...

Læs også