Langs vejen til templet lå skatkamrene tæt. De var bystaternes værdi­depoter og offeraltre. Fx gemte den rige mineby Sifnos 10 pct. af alt sit sølv og guld i Delfi. Værdierne var sikret som i en schweizisk bankboks, for de stod under Apollons beskyttelse.

Delfi var den græske verdens centralbank

Orakelbyen Delfi i det centrale Grækenland fungerede som skatkammer for mange af de græske bystater. Her kunne byerne trygt deponere deres værdier under Apollons beskyttelse.

Delfi var ét stort skatkammer

Apollontemplet i Delfi var fyldt med rigdomme fra hele den græske verden. Der var kunstværker i marmor, bronze og guld udsmykket med ædelstene – alle skænket til oraklet som tak for gode råd.

Samtidig byggede de rigeste bystater skatkamre på det hellige område omkring templet. Skatkamrene var dels offersteder, hvor repræsentanter for bystaterne kunne ofre til Apollon. Og dels var de reelt skatkamre, hvor bystaterne deponerede store værdier. Fx byggede bystaten og minebyen Sifnos et skatkammer, hvor byen hver år deponerede en tiendedel af afkastet fra Sifnos’ sølv- og guldminer.

Delfi var beskyttet af både mennesker og guder

De mange rigdomme tiltrak tyve, men Delfi var godt beskyttet. Både af soldater fra det Græske Forbund og af guderne. Da perserne fx i 480 f.kr. forsøgte et raid mod byen, forhindrede et voldsomt uvejr og store stenskred de persiske soldater i at nå op til Delfi. Guden Apollon havde forsvaret sin helligdom.

Læs hele artiklen om det styrtende rige Delfi og Apollons altvidende orakel i Historie nr. 8/2014.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også