Etruskernes glæde ved kropsudfoldelse og erotik afspejlede sig i deres kunst. 

© Scala

Etruskiske kvinder var antikkens rødstrømper

De drak mænd under bordet, så på nøgne boksere og beholdt deres eget efternavn. Ifølge forargede græske historieskrivere havde de etruskiske kvinder lige så meget frihed som mænd.

8. marts 2017 af Alexandra Nilsson

“De etruskiske kvinder har sex med forskellige mænd. Ingen ved, hvem der er far til deres børn. De elsker deres krop og dyrker meget sport – nogle gange sammen med mænd. Det er ikke pinligt for dem at blive set nøgne. 

De ligger til bords med tilfældige mænd, skåler med hvem som helst og kan drikke alle under bordet”. Sådan omtrent lyder beskrivelsen hos Theopompos, en græsk historiker, i 4. århundrede f.Kr.

Etrurien, der hovedsagelig bestod af det nuværende Toscana, lå i et konstant omstridt område, lige nord for det stærke og aggressive Rom. 

Trods en fælles kulturel identitet formåede de selvstændige etruskiske bystater ikke at holde sammen mod romerne og endte med at blive opslugt én efter én.

Ved Etruriens indlemmelse i det romerske rige døde det etruskiske sprog langsomt ud, og den righoldige etruskiske litteratur gik også tabt. 

Derfor var det alene sejrherrerne, der skrev historien, og da både romere og grækere havde haft blodige krige med etruskerne, var beskrivelserne bestemt ikke positive. 

Kvinder så på nøgne sportsmænd

Alene det, at etruskiske kvinder deltog i festmiddage, vakte grækernes afsky. I Grækenland skulle kvinder helst holde sig inden for hjemmets fire vægge, eller i hvert fald have ledsaget udgang, hvis de absolut skulle nogen steder. 

De eneste kvinder, der var med til festmiddage i Grækenland, var prostituerede – såkaldte hetærer – som var bestilt til underholdning og sex med mændene.

I Grækenland blev ægteskabet set som en pligt, der skulle sikre familiens arvefølge. En græsk mand kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at han kunne få noget sjov ud af festen, hvis konen var med. 

Og desuden skulle kvinder aldeles ikke omgås fremmede mænd, ikke engang i deres eget hjem. Hvis der kom gæster, blev kvinderne isoleret i tilstødende rum.

Under festmiddage i Etrurien deltog kvinderne på lige fod med mændene. Festerne blev holdt i store udsmykkede telte. 

Bænke med tykke puder og fornemt dekorerede, vævede tæpper gjorde det behageligt for gæsterne. 

De skulle ligge hele aftenen og nyde den ene ret efter den anden sammen med den gode vin. Mænd og kvinder lå sammen til bords. Kvinderne var iført deres bedste kjoler og smykker. De drak det samme som deres mænd. Under middagen blev de underholdt med musik og dansende kvinder.

De etruskiske kvinder gik også med største selvfølgelighed til væddeløb, boksekampe og andre sportskonkurrencer. 

De etruskiske kvinder gjorde ifølge græske og romerske forfattere meget ud af at pleje deres krop og skønhed, så de kunne forføre mænd på stribe.

© The Art Archive

De mandlige atleter var som oftest splitternøgne, men det blev ikke set som nogen hindring.

Men etruskiske kvinder var ikke blot tilskuere. De spillede en meget aktiv rolle i samfundet og kunne eksempelvis have deres egen virksomhed.

I det religiøse og rituelle liv spillede kvinderne en særligt stor rolle, da de havde ansvar for begravelser og forberedelse af bryllupper. Flere guddomme havde desuden kvindelige præster.

Flere etruskiske kvinder var veluddannede, og det var almindeligt, at de kunne læse og skrive. Arkæologiske fund viser, at kvinderne ofte skrev deres navne eller dedikationer på vævevægte, garnspoler og andet, de satte pris på.

Netop væveriet fyldte meget i kvindernes hverdag og var klart prestigegivende. Selv fyrstinder, der havde masser af slavinder til at tage sig af arbejdet, sad selv ved væven. Stof vævet af en højt respekteret kvinde var et statussymbol.

Bevarede gravindskrifter viser, at en gift kvinde kunne beholde sit eget efternavn, og at hendes slægt var lige så vigtig som mandens.

Det gav ligefrem status at fremhæve kvindens slægt. De etruskiske kvinder kom kort sagt så tæt på ligestilling, som det overhovedet var muligt i antikken.

Forskerne mener, at det var etruskernes aristokratiske styreform i det 7.-6. århundrede f.Kr., der gav de etruskiske kvinder så meget mere frihed end de græske.

Det aristokratiske styre hængte sin autoritet op på familien og arvefølgen, og på det felt var kvinden omdrejningspunktet.

Derfor kunne en mand også stige højt op ad rangstigen ved at gifte sig med en adelskvinde.

Kvindernes høje status fik i 1860'erne en forsker til at mene, at etruskerne ligefrem havde et matriarkalsk – dvs. kvindestyret – samfund. Så vidt rakte kvindernes magt dog ikke, og teorien er i dag modbevist.

Etruskerne blev opslugt af romerne, men meget af deres kunst er bevaret.

© Scala

Etruskisk kultur kom på mode igen

Selv om etruskerne mistede deres selvstændighed og blev opslugt af Rom, formåede kloge etruskiske kvinder at arbejde videre i kulissen.

Et eksempel er kvinden Urgulania, der var af etruskisk slægt og havde et tæt venskab med kejser Augustus’ hustru Livia. 

Gennem det venskab fik hun stor indflydelse, og hendes barnebarn, Plautia Urgulania, blev gift ind i kejser-familien som kejser Claudius’ første hustru. 

Dermed blev det pludselig fint at kunne spore en etruskisk afstamning.

Både de romerske historikere og kejseren selv fattede positiv interesse for etruskisk kultur og historie.

Claudius skrev ikke mindre end en snes bøger om emnet, men de er desværre alle gået tabt, og efterhånden gik den etruskiske kultur i glemmebogen. 

Det varede helt frem til 1700-tallet, hvor de første etruskiske grave blev fundet og udgravet, så forskerne kunne begynde at stykke historien om de etruskiske kvinder sammen.

Måske er du interesseret i...

Læs også