Offerets ankler var spændt fast i den ene ende, mens håndleddene sad fast i den anden. 

Så brutal var strækbænken

Strækbænken blev brugt til afpresning og tortur i antikken, men først i middelalderen blev den for alvor udbredt og benyttet som afhøringsmetode.

28. juni 2017 af Trine Roslev

Græske slaver var sandsynligvis de første, der fik revet lemmerne fra hinanden i den smertelige strækbænk.

Ifølge historieskriveren Tacitus blev torturinstrumentet senere brugt til at afpresse en tidligere slave for navnene på de personer, der agtede at myrde den romerske kejser Nero i 65 e.Kr.

Udbredt i middelalderen

Brugen af instrumentet blev dog først for alvor udbredt i løbet af Europas middelalder, og særligt i England fik forbrydere smerten at føle.

I Tower of London havde fængselstårnets konstabel hertug John Hol­land i 1447 indsat møblet, og hurtigt blev det kendt som “hertugen af Exeters datter”.

Brugt under afhøring

Den fængslede fik bænken at se og blev derefter afhørt. 

Nægtede fangen at svare, spændte afhøreren ham fast til strækbænken og begyndte at dreje hjulet rundt, så hans lemmer blev strakt. Svarede han stadig ikke, drejede afhøreren igen. 

Måske er du interesseret i...

Læs også