Film-tjek: Troja

Var Paris, Hector og Achilleus helte?

Nej! De er fiktive personer, som optræder i det græske værk Iliaden. Bogen handler om den ti år lange trojanske krig, og dens hold i virkeligheden er til stadig diskussion blandt historikere og litteratureksperter.

I grove træk følger filmen handlingen i det litterære værk, men der er taget en del friheder. Fx har instruktøren kortet­krigen ned til et par uger og medtaget ting, der ikke findes i Iliaden. Det gælder bl.a. historien om den trojanske hest. I Iliaden optræder den først efter Achilleus' død, der er afslutningen på Iliaden – hvorfor han naturligvis ikke var med inde i den, som vi ser i filmen. Fortællingen om grækernes list bliver omtalt kort i Homers andet store værk “Odysseen” og ellers i andre, senere værker om den trojanske­ krig.

Fandtes bystaten Troja­?

Det er stadig omdiskuteret, om Troja har eksisteret, og hvor den i givet fald lå. En del forskere mener, at der ikke er historisk­ hold i de homeriske værker, og at man derfor ikke kan pege på, hvor staten lå. Andre­ mener, at det modsatte­ er tilfældet, og de støtter sig til fund af den tyske amatørarkæolog Heinrich Schliemann. Han udgravede i 1870'erne en høj ved navn Hissarlik i det vestlige Tyrkiet og konkluderede, at den indeholdt resterne af den sagnomspundne by. På Hissarlik­ har arkæologerne nu udgravet ni forskellige lag. Et af lagene er døbt Troja ViIIa og dateret til perioden mellem 1300 og 1180 f.Kr. og er den mest sandsynlige kandidat til titlen som det “rigtige” Troja. Perioden stemmer overens med de antikke dateringer af krigen, og byen i dette lag blev ødelagt efter et militært angreb.

Achilleus, spillet af Brad Pitt, hører til i den græske mytologi­. Han er den helt centrale figur i det litterære værk Iliaden.

Så Troja så ud som i filmen?

Hvis det udgravede Troja Villa er det “rigtige” Troja, så er svaret nej. Det udgravede Troja var en mindre by og meget­ mindre storslået at se på end både­ Homers Troja og den, vi ser i filmen­. Arkitekturen i filmens Troja er en blanding af de nogenlunde samtidige egyptiske og mykenske stilarter. Grækerne brugte endnu ikke skulpturer i det 12. århundrede f.Kr., og filmmagerne har derfor anvendt træk fra senere græske skulpturer som de såkaldte kouros-statuer, der hører hjemme i arkaisk tid fra det 7. til det 5. årh. f.Kr.

Lagde de mønter på øjnene­ af de afdøde?

Nej! For det første blev mønter­ først opfundet omkring 620 f.Kr. – ca. 600 år senere­ end filmens­ handling. For det andet gik den græske­ tradition­ ud på at lægge en mønt i munden­ på den afdøde­ – ikke på øjnene­. Mønten­ var til færgemanden­ Charon­ for turen over Styx, floden­ i underverdenen­. Uden mønt til betaling måtte den døde vandre­ hvileløst rundt i 100 år.