Middelalderen (800 - 1400)
Grækerne
-
Sunken oldtidsby genopstår digitalt
07.02.2012.
Arkæologer har rekonstrueret en mykensk havneby, som blev opslugt af havet for 3.000 år siden. Projektet har givet uvurderlig viden om bronzealderens arkitektur.
-
-
Spartanerne står til søs
His nr. 16/2011 s. 54-59.
I hele Grækenland er Spartas krigere kendt for at være uovervindelige. Derfor nægter flådebyen Athen at møde dem på slagmarken. Og i stedet sætter de stædige spartanere sig for at bygge krigsskibe og lære at sejle.
-
Historiens fader var fuld af løgn
His nr. 12/2011 s. 44-45.
På 60 år nåede Herodot at se og beskrive oldtidens verden. Hans rejsebeskrivelser skaffede ham titlen “historiens fader”, men de til tider fantasifulde anekdoter og beretninger gav ham også øgenavnet “løgnens fader”.
-
Video: Slaget ved Marathon
17.02.2011.
Se videoklip med rekonstruktion af slaget ved Marathon hvor 11.000 grækere forsvarede sig imod 30.000 persiske angribere.
-
Mytisk labyrint fundet på Kreta
20.01.2010.
Forskere har på Kreta fundet et stenbrud med et sindrigt system af underjordiske tunneler.
-
Tyfus gjorde en ende på Athens storhedstid
His nr. 7/2006 s. 46-47.
Mens krigen mod Sparta rasede, blev Athen ramt af et dræbende slag
– en epidemi, der dræbte hver tredje indbygger. Hidtil har pest været udpeget som synderen, men nu har forskere fundet dna fra tyfusbakterien i en massegrav. -
Oldtidens overmennesker
His nr. 9/2006 s. 18-25.
Spartanerne gjorde alt for at fremavle den fuldkomne krigerrace. Svage spædbørn blev aflivet, og når en spartansk dreng fyldte syv år, blev han sendt på militærskole og kom aldrig hjem igen. På skemaet stod der tæsk, sult og mord på slaver. Den hårde undervisning skabte en hær, der igennem 400 år dominerede alle andre græske bystater.
-
kun sejr talte
His nr. 12/2008 s. 14-21.
I Olympia gjaldt det om at vinde – ikke om at være med.
De græske atleter snød og bestak deres modstandere for at komme nemmere til en sejr, der gav deres hjemby prestige
og sikrede dem et liv i luksus. Og grækerne elskede sport, hvert fjerde år strømmede 50.000 tilskuere til De Olympiske Lege. -
Her gik oldtid genier i skole
His nr. 2/2005 s. 20-25.
Verdens første center for
forskning og oldtidens største bibliotek lå i den egyptiske by Alexandria. Her valfartede den tids store videnskabsmænd til. De beregnede blandt andet Jordens omkreds, opfandt dampmaskinen, kortlagde nerver i menneskekroppen og tegnede verdenskort. -
Kløgtig skøge tryllebandt magtens mænd
His nr. 4/2006 s. 64-67.
Aspasia voksede op i antikkens Grækenland i et tempel, hvor erotik var en del af gudstjenesten.
Siden levede den smukke hore sammen med en af Athens førende statsmænd – og lærte filosoffen Sokrates
at holde gode taler. Som magtfuld prostitueret fik hun indflydelse
på både politik, erotik og retorik
i datidens athenske samfund. -
Grækernes guder
His nr. 5/2009 s. 72-73.
Mytologien fortæller, hvordan den gigantiske titan Cronus slugte alle sine børn, straks de kom til verden. For at redde Zeus fra sin far svøbte Cronus' kone Rhea en sten i et klæde og gav den til kæmpen, der slugte stenen i den tro, at det var Zeus. Da Zeus var blevet voksen, opsøgte han sin far, sprættede hans mave op og hev sine søskende ud igen – heriblandt de to brødre Hades og Poseidon. Efter hårde kampe mod titaner og guder indsatte Zeus sig selv som gudernes konge på bjerget Olympen.
De største græske tænkere
His nr. 1/2009 s. 72-73.
Antikkens filosoffer og videnskabsmænd forsøgte som de første at forklare verden gennem fornuft og logiske konklusioner. Fra Thales til Arkimedes forkastede de samtidens religiøse dogmer og rystede på hovedet af enhver løsning, der ikke var rationel.
Deres banebrydende ideer
om logik, moral, fysik
og matematik lagde fundamentet for al videnskabelig forskning, den moderne vestlige kultur og vore dages demokrati.De græske bystater
His nr. 9/2009 s. 72-73.
Omkring 800 f.Kr. blomstrede små selvstændige bystater – poliser – frem på den græske halvø. Antikkens poliser blev centrum for Middelhavshandelen, og arkitektur og kunst trivedes
i de rige byer.
I Athen skabte Platon og Sokrates filosofiske mesterværker, mens Arkimedes og Demokrit nytænkte naturvidenskaben.
Som værn mod ydre fjender indgik byerne mægtige militærforbund. Og med krigerstaten Sparta i spidsen knuste grækerne flere persiske hære og afværgede truslen fra øst.-
Spartas fjender blev spiddet med ord
His nr. 14/2009 s. 38-41.
Den græske bystat Sparta fostrede nådesløse krigere. Men fjenderne frygtede mere end deres skarpe sværd. Også spartanernes evne til at svare lakonisk – kort og dræbende præcist – fik fjenderne til at skælve.
- Mest læste
- Nyeste
Abonnér og få en valgfri velkomstpakke
Abonnement: 6 numre af Historie, valgfri velkomstpakke + en lommelygte til 179,50 kr. + 39,50 i porto.
Nyt Historie: Churchill uden cigar
Nyt blad: Stort tema om Churchill og hans kamp mod nazismen. Se eksempler på uduelige kort, og læs om skøre skatter på eksempelvis skæg.
2 nr af Historie + Nanojakke: Kun 39,50
Abonnement: Hold varmen - og bliv samtidig klogere. Spar 689,40 kroner.
Historiens Højdepunkter
Historie: Få et godt tilbud på den populære bogserie om historiens højdepunkter.
Hvad betyder plusset?
Historie: Det lille plus på Histories hjemmeside viser vej til særlig værdifuldt indhold.
