Læs også

Quiz: Geronimo

Indianerne blev slået tilbage ved Wall Street

Algonquian-indianerne angreb i 1643 den hollandske by Nieuw Amsterdam på øen Manhatten. Selv børnene blandt de 500 nybyggere bidrog tappert til forsvaret med høtyve og lanser mod angriberne. Slaget stod ved den palisadevæg, hvor Wall Street løber i dag.

Mindst en snes brande nord for byen lyste himlen nord for Nieuw Amsterdam op. De omkring 500 borgere vidste, hvad det betød: Algonquian-indianerne var i gang med at brænde gårdene uden for byen ned. Siden koloniens guvernør William Kieft havde massakreret 120 indbyggere i en af algonquian-indianeres landsbyer et halvt år tidligere, havde alle ventet gengældelsens time. Ingen bebrejdede guvernøren hans handling, der var en passende hævn for algonquian-stammens umotiverede overfald på mohawk-indianerne, hollændernes allierede.
Civile vagtposter stod langs det tre kilometer lange, spinkle palisadehegn, der adskilte Nieuw Amsterdam fra Manhattans sumpede og skovklædte vildmark. Vagtposternes opgave var at advare soldaterne, der var opstillet for hver 100 meter. De spejdede ud i tusmørket gennem mellemrummene på de tynde, spidsede træstolper. Bag palisaden var mænd og drenge, bevæbnet med lanser og høtyve, klar til at tage imod de indianere, som havde held til at kravle over. Med ét genlød mørket af algonquian-indianeres krigshyl og lyden af pile, der slog ind i palisaden. Soldaterne skød panisk mod angribernes svage omrids. Kampen rasede hele natten.
Næste morgen gjorde guvernøren tabstallene op: Ti kolonister og næsten 200 indianere døde, inden algonquianerne trak sig tilbage.
10 år senere blev palisadehegnet forstærket. Afrikanske slaver, tvangsudskrevne indianere og kolonister byggede nu en to meter høj jordvold forsynet med en tre meter høj kraftig træmur på toppen. Syv bastioner med hver to kanoner blev opført med 400 meters mellemrum. I 1674 blev Nieuw Amsterdam sammen med alle Hollands besiddelser i Nordamerika overdraget til Storbritannien, og byen blev omdøbt til New York. Englænderne udbyggede vejnettet – en af de nye veje løb langs palisaden. Derfor fik den navnet Wall Street (“Befæstningsvej”).
New York voksede hastigt, og efter i knap 50 år at have beskyttet kolonien blev palisaden ved Wall Street revet ned: Byen på Manhattans sydspids skulle kunne udvikle sig frit mod nord. Handlen voksede også. Byens vekselerer og mæglere mødtes under et stort skyggefuldt platantræ, Buttonwood- træet, der stod ud for nummer 68 på Wall Street. I 1817 lejede de sig ind i nr. 40 på Wall Street, hvor de åbnede børsen, New York Stock & Exchange Board. Banker og finansfirmaer betalte gerne dyrt for at ligge på samme gade som børsen. Der var prestige i det, og i løbet af 1900-tallet bidrog alle større internationale banker og finansselskaber til Wall Streets landskab af højhuse med knejsende tinder. Wall Street, der var en lille vej i byens udkant, er blevet hele verdens bankgade og hjemsted for den toneangivende børs: New York Stock Exchange er i dag verdens største målt på omsætning. Handlen fortsætter livligt, selvom hovedbygningen blev fredet i 1978.

Websites:
http://www.lonelyplanet.com/usa/new-york-city/history

Måske er du interesseret i...

Læs også