Parthenon: Historiens mest perfekte tempel

Lyden af de mange hundrede mejsler, kiler og løftestænger, der på samme tid hamrer sig vej igennem marmorbjerget, er øredøvende. Overalt i det store stenbrud hugger svedige, halvnøgne stenhuggere sig dybere og dybere ind i Pentelikon-bjerget 17 km uden for Athen. I grupper på 10-12 mand frigør de i en regn af stensplinter marmorblokke på op til 40 tons, mens erfarne chefstenhuggere­ nøje inspicerer blokkene for skjulte fejl og revner.

I bunden af den brede korridor, der fører ud af bruddet, lyder høje, taktfaste råb. En groft tilhugget kapitæl – en søjletop – er ved at blive slæbt ud af bruddet. Kapitælen ligger på en kraftig træslæde, der med tykke reb er forbundet til to kæmpestore kranspil. Med en kvasende lyd ruller slæden langsomt fremad på de runde træstokke, der ligger på jorden foran den. Mændene, der drejer hjulene på de enorme kranspil, stønner højlydt af anstrengelse.

Året er 442 f.Kr., og i horisonten kan stenhuggerne skimte den mægtige Akropolis-klippe, der tårner sig op over landskabet midt i Athen – det græske fastlands største og stærkeste bystat. På klippetoppen står et gigantisk træstillads, der hæver sig over 20 m op over Akropolis. Bag stilladset er et skinnende hvidt marmortempel ved at vokse frem. Templet skal i eftertiden blive kendt som Parthenon – det mest overdådigt udsmykkede og teknisk avancerede tempelbyggeri, oldtidens verden endnu har set.