Kejser Neros Rom

Nero var så forhadt, at hans modstandere efter hans død forsøgte at slette ethvert spor efter ham. Hans storladne bygninger blev revet ned, og statuer af ham ødelagt. Men den berygtede herskers fingeraftryk kan stadig ses flere steder i Rom.

"Selvom hans tankeløse, ekstravagante, griske og grusomme handlinger i begyndelsen foregik skjult og sporadisk – og blev tilskrevet ungdommens tåbelighed – kunne ingen være i tvivl om, at de skyldtes brister i hans karakter".
Sådan indledte den romerske historiker Sueton sin lange opremsning af kejser Neros mange ugerninger – der spænder fra løgnagtighed og voldtægt til incest og drab. I sin 14 år lange regeringstid stod Nero i spidsen for et ødselt og brutalt styre, hvis lige romerne ikke havde oplevet tidligere. Og næsten 2000 år efter hans død huskes kejseren stadig som Roms mest nådesløse og ekstravagante hersker. Den 17-årige Nero satte sig på tronen i år 54 e.Kr. som den yngste romerske kejser nogensinde. Alt var fred og idyl. Den unge leder var omgivet af dygtige rådgivere og nød folkets respekt. Men i takt med, han fik smag for magtens sødme, tog de blodtørstige dele af hans karakter over. Snart rensede Nero systematisk ud i politiske modstandere, og enhver rival til tronen – selv hans egen mor, kone og halvbror – blev snigmyrdet på kejserens ordre. Ifølge Sueton udviklede Nero sig til en sadist, der dræbte tilfældige, væltede sig i bizarre sex-udskejelser og holdt fester, som efterlod romerne målløse. Pengene kom fra voldsomme skatter og jord konfiskeret fra overklassen. En stor del af pengene brugte den paranoide hersker på at opføre enorme bygninger og monumenter til sin egen ære. Især imponerende var paladset Domus Aurea, hvor Nero rejste en 35 m høj, gylden statue af sig selv. Efterhånden lagde kejseren sig også ud med sine generaler og embedsmænd, og oprør truede overalt i det mægtige rige. Selv prætorianergarden – Neros særlige livvagter – støttede åbenlyst et oprør. I panik flygtede Nero ud af Rom og gemte sig på et landsted. Da hans modstandere erklærede ham fredløs, så Nero selvmord som eneste udvej. Inden sin død udtalte han de berømte ord: "Hvilken kunstner verden dog mister i mig".

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Books:
● Noonie Minogue: Nero: The Singing Emperor, Short Books, 2005 ● Richard Holland: Nero: The Man Behind the Myth, The History Press, 2002

Websites:
● Se dokumentar om Nero: www.tinyurl.com/ygl5vx2