Gladiatoren Flamma kæmpede som såkaldt secutor med stort skjold. Modstanderen var retiarius med trefork. 

De 5 største gladiatorer

Tusindvis af professionelle krigere mistede livet i Romerrigets utallige arenaer – fattige, ukendte og foragtede. HISTORIE har samlet fem af de største, de værste og de mest berygtede gladiatorer til dig.

30. januar 2018

1: Flamma nægtede at forlade dødens arena

Tusinder af gladiatorer mistede livet i Romerrigets utallige arenaer – fattige, ukendte og foragtede.

En af de mest usædvanlige undtagelser var gladiatoren Flamma, der omkring år 50 e.Kr. bogstaveligt talt kæmpede sig til penge og berømmelse.

Flamma kom fra provinsen Syrien og var ligesom flertallet af sine kampfæller sandsynligvis en slave, som var blevet solgt til en gladiatorskole. Størstedelen af nye gladiatorer overlevede ikke mere end to-tre kampe i arenaen, og selv de dygtigste nåede kun at udkæmpe 10-12 kampe, før døden indhentede dem.

Gladiatoren Flamma var i en helt anden klasse. Han kæmpede som en såkaldt secutor, der var udstyret med et kort sværd, et stort skjold og hjelm.

Secutorens modstander var typisk retiarius, der var let bevæbnet med et net og en lang trefork. For at vinde over denne lynhurtige fjende var den tunge secutor nødt til at have en imponerende fysik – og den havde Flamma.

Ifølge Flammas gravinskription nåede arena-krigeren at udkæmpe 34 kampe, og hele 21 gange blev han udråbt som sejrherre.

Antallet af sejre er blandt de højeste i Romerrigets historie. Inskriptionen fortæller endvidere, at ni af gladiatorens kampe endte uafgjort, og at han tabte fire gange.

Alle fire gange var publikum så begejstrede for Flammas indsats, at de skænkede ham benådning – missio.

Flammas mange sejre har utvivlsomt udløst store pengegaver. Men sejrene gav ham også chancen for at vinde en præmie, der for de fleste var langt mere værdifuld: frihed.

Ikke færre end fire gange blev Flamma tilbudt et symbolsk sværd af træ – rudius – som tegn på, at han kunne forlade arenaen som en fri mand.

Men hver gang takkede han nej – arenaen var hans liv. Ifølge gravstenen døde den sejrrige gladiator i en alder af 30 år. Det er uvist, om han blev dræbt i kamp.

  • Styrker
    Antallet af sejre tyder på, at Flamma fysisk og psykisk har været ekstremt stærk.
    Flammas karriere varede i 13 år – langt de fleste gladiatorer­ holdt ikke mere end nogle få år i arenaen.
    Han er den eneste gladiator, som vides hele fire gange at have afvist friheden.

  • Svagheder:
    Flamma tabte fire kampe og overlevede kun, fordi publikum benådede ham.
    Som secutor-gladiator var Flamma beskyttet af både skjold og hjelm. Hans modstander, retiarius, havde derimod stort set ingen beskyttelse og var derfor en relativt let fjende.

Gladiatoren Urbicus' hustru rejste en gravsten for ham, da han døde i en alder af blot 22 år.

© Giovanni Dall'Orto

2: Urbicus nåede toppen på rekordtid

Med status som primus palus, den højeste gladiatorkategori, hørte gladiatoren Urbicus (ca. år 250) til blandt den absolutte elite i arenaen.

I en alder af blot 22 år havde han allerede overlevet 13 kampe.

For at få titlen primus palus i så ung en alder må Urbicus have været en usædvanligt dygtig gladiator. Noget tyder dog på, at Urbicus' succes gjorde ham dumdristig.

Sejrrige gladiatorer kunne til tider få lov til selv at bestemme, om en besejret modstander skulle leve eller dø.

Tilsyneladende lod Urbicus en gladiator leve, som han senere igen mødte i arenaen og tabte til. På Urbicus' gravsten står i hvert fald:

“Mit råd er altid at dræbe den mand, du vinder over”.

  • Styrke/svaghed
    Urbicus blev elite-gladiator i en usædvanligt ung alder.
    Han blev dræbt i kamp som 22-årig – sandsynligvis af en gladiator, han før havde slået. 

3: Spartacus tog kampen op mod supermagten

Romerriget mest berømte gladiator nåede efter alt at dømme aldrig at kæmpe i en arena. Til gengæld gik han over i historien som en sejrrig oprørsleder.

Spartacus (ca. år 71 f.Kr.) var muligvis deserteret fra den romerske hær, da han blev fanget og solgt som slave til en gladiatorskole.

Det lykkedes ham imidlertid at flygte fra skolen sammen med knap 80 medfanger.

Igen og igen slog Spartacus Roms styrker, og hans hær talte til sidst op imod 120.000 undslupne slaver.

I år 71 f.Kr. blev slavehæren knust af romerne, og Spartacus dræbt.

  • Styrke/svaghed
    Spartacus' evner som hærfører­ var uovertrufne.
    Han vandt så vidt vides ingen regulære gladiator-kampe i arenaen.

4: Carpophorus var rovdyrenes største skræk

Romerrigets arenaer fremviste ikke kun gladiator-kampe. Næsten lige så populære – og farlige – var kampene mod vilde dyr.

Dyre-kæmperne blev kaldt venatores, og blandt dem var Carpophorus den bedste.

Ifølge poeten Martial dræbte Carpophorus en bjørn, en løve og en leopard i en enkelt kamp, mens han i en anden dræbte 20 vilde dyr.

Fans kaldte ham derfor Herkules.

  • Styrke/svaghed
    Dræbte med spyd nogle af verdens farligste dyr.
    Rovdyr er ikke lige så farlige som gladiatorer.

Kampe mod vilde dyr var en fast del af underholdningen i Romerrigets arenaer. 

© Picture Desk

5: Commodus vandt over enhver

Målt i sejre var kejser Commodus (161-192) Roms mest succesfulde.

Ifølge ham selv vandt han op imod 1.000 kampe – efter sigende klædt som helten Herkules. Tallene er imidlertid kraftigt oppustede.

Desuden turde ingen gladiatorer lægge sig ud med Roms mægtigste mand ved at yde for stor modstand.

  • Styrke/svaghed
    Var en dygtig bueskytte og kunne bl.a. skyde hovedet­ af strudse i løb.
    Hans kampe mod både dyr og mennesker var delvist iscenesat.

Måske er du interesseret i...

Læs også