Romerne dræbte bordel-babyer

Britiske arkæologer er overbevist om, at 97 baby-skeletter fundet i Buckinghamshire stammer fra et nærliggende romersk bordel.

Undersøgelser af 97 babyskeletter fra romersk tid fundet i Buckinghamshire har afsløret, at børnene systematisk blev dræbt lige efter fødslen. Skeletterne blev fundet for næsten 90 år siden, da en nærliggende romersk villa blev udgravet, men er først nu undersøgt af forskerne.

“Den eneste forklaring, vi bliver ved med at komme tilbage til, er, at villaen må have været et bordel”, siger arkæolog Jill Eyers, der ligesom sine kolleger mener, at babyerne blev født af bordellets prostituerede. Romerne havde ikke prævention, og en udbredt måde at komme af med uønskede børn var derfor at slå dem ihjel efter fødslen.

Babyskeletterne vakte ikke interesse, da de blev fundet i 1921. Først for nylig begyndte arkæologer at interessere sig for dem, da 300 kasser med fotografier og knogler dukkede op fra magasinerne i Buckinghamshires lokalmuseum. Det makabre fund minder om en lignende opdagelse i Israel i 1988. Her fandt arkæologer 100 romerske babyskeletter i en kloak under et badehus i byen Ashkelon.

Måske er du interesseret i...

Læs også