Den romerske general Gnaeus Marcius Coriolanus bar et typisk romersk navn.

Romernes mest populære navne

Hvilke navne var mest udbredte blandt de gamle romere?

I antikke skrifter optræder navnet Gnaeus oftere end andre – og det har ganske sikkert været blandt romernes foretrukne til drengebørn. Traditioner fik som regel de romerske familier til at vælge børnenavne ud fra en snes populære navne – blandt dem Gnaeus, Lucius og Marcus samt talnavne som fx Quintus eller Sextus, hhv. den femte og sjette.

Døtre fik en feminin form af faderens slægtsnavn. Fx fik Gaius Julius Cæsars datter navnet Julia. Hvis familien fik flere døtre, hed de alle det samme, men for at skelne mellem døtrene fik de tilføjet en form for talnavn, fx Julia den Tredje eller Claudia den Yngre.

For nemmere at kunne skelne mellem børnene brugte familierne ofte kælenavne til hvert medlem.

Måske er du interesseret i...

Læs også