Da arkæologerne fandt denne fresko i en villa i Pompeji, stemplede de huset som et bordel. Ny forskning viser imidlertid, at enhver romer med respekt for sig selv havde erotik på væggen. © Scanpix/Bridgeman. 

Sex-orgier var god latin i Rom

Udgravningerne i Pompeji afslørede så meget erotisk kunst, at byen blev stemplet som lastens hule. Forskning viser, at billederne ikke var noget særsyn. Tværtimod. Alle romere dekorerede væggene med saftig kunst og lykkepenisser.

9. april 2012 af Mikkel Larsen

En solrig dag i 1752 er Karl den 7. af Napoli og Sicilien på jagt i Syditalien, da han får en hastebesked fra den nærliggende romerske ruinby Herculaneum. Ifølge beskeden har arbejdere netop fundet en spektakulær statue under udgravningen af byens mange overklassevillaer. Kongen opgiver straks jagten og haster med hele sit følge til udgravningen.

Spændte sætter kong Karl og hans hustru sig til at vente under en skyggende sejldug ved udgangen til den tunnel, hvor arbejderne bakser med at få statuen ud. Først ser de et par horn. Så to hoveder og to kroppe. Hoffolkenes forventningsfulde snak går brat i stå. Ud af jorden dukker en smukt udhugget marmorskulptur af den nøgne halvgud Pan, som med et ømt udtryk i ansigtet er ved bedække en ged.

Kunstværker blev låst inde

Fundet af den stærkt kontroversielle statue fik kong Karl til øjeblikkeligt at beordre udgravningerne i Herculaneum lukket og kunstværket knust til pulver. I sidste øjeblik ombestemte kongen sig dog og fik i stedet statuen lagt i en kiste og gemt af vejen i et nærliggende palads – med ordre om, at ingen måtte få adgang til den uden særlig tilladelse.

Statuen af Pan og geden delte dermed skæbne med hundredvis af andre romerske kunstværker med seksuelle motiver, som tidlige arkæologer stødte på i ruinerne af Herculaneum og det nærliggende Pompeji. Udgraverne anså værkerne for perverse, og selv vægfreskoer blev ofte savet ud af murene og gemt på særlige museer for forbudt kunst.

Hver gang udgraverne stødte på bygninger med erotiske skulpturer eller vægmalerier, blev det noteret som et bordel eller en særligt pervers borgers hjem, og Pompeji fik ry som en syndig by. Så sent som i 1986 havde forskerne registreret ikke færre end 35 bordeller – et usædvanligt højt antal for en by med blot 20.000 indbyggere.

Først i de senere år har forskerne revurderet og erkendt, at Pompeji kun havde en håndfuld bordeller. Hovedparten af de huse, som arkæologer i århundreder havde set som bordeller, var i virkeligheden almindelige borgeres hjem. For erotisk kunst var noget, enhver romer ønskede at eje – og ikke kun i Pompeji og Herculaneum, som blev begravet under Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.

SE BILLEDERNE: Erotik i Rom

OBS! Billederne kan virke anstødelige.

Erotik på væggen var højeste mode

Romerne elskede sex, og det var hverken udtryk for dårlig smag eller manglende stil at have stærkt erotisk kunst hængende hjemme. Tværtimod. Respektable borgere havde som det mest naturlige storslåede vægmalerier med sexscener i hjemmet. 

Ifølge digteren Ovid besad bl.a. kejser Augustus, der havde udråbt sig selv til moralens vogter i Rom, erotiske malerier i sit hjem: “I dit hus – på samme måde som fremstillinger af berømte mænd – findes også et billede, som viser forskellige typer samleje og seksuelle stillinger”, skrev digteren.

I den villa ved Tiber-floden i Rom, hvor Augustus’ datter, Julia, og hendes mand menes at have boet, har arkæologer fundet en hel serie erotiske vægmalerier. Og andre af samfundets støtter investerede også gladeligt i den udfordrende kunst. Skulpturen af Pan og geden har efter alt at dømme tilhørt efterkommerne efter Julius Cæsars­ svigerfar, i hvis villahave i Herculaneum­ den blev fundet.

Men fornøjelsen var ikke forbeholdt de rige. Over hele det tidligere Romerrige har arkæologer fundet utallige eksempler på billig keramik, olielamper og amuletter, dekoreret med sexscener.

Romerne blev inspireret af grækerne 

Som med så meget andet var det grækerne, de ellers så konservative romere kunne takke for deres seksuelle revolution. Sammen med krigsbyttet fra erobringerne i det østlige Middelhav bragte romerne også erotisk kunst og nye seksuelle skikke med sig hjem.

Nu blev sex i alle afskygninger set som en gave fra kærlighedsgudinden Venus, og det gjaldt om at få så meget nydelse som muligt ud af eskapaderne. En romersk mand kunne søge seksuel nydelse hos en smuk kvinde, pige eller dreng, som han lystede. Og mulighederne for at finde partnere var mange.

De fleste romere fra overklassen havde slaver, som især deres mandlige ejere frit og ofte brugte til at tilfredstille deres seksuelle lyster, uden at nogen løftede et øjenbryn – også selvom de i forvejen var gift. 

Sidespring var en fast bestanddel af det romerske ægteskab, der som oftest var indgået af strategiske årsager og ikke af kærlighed. Den eneste begrænsning for sidespring var, at den udvalgte partner skulle være af lavere socialklasse end mændene selv. På den måde var familierne sikret, at eventuelle børn ikke kunne gøre krav på hverken titel eller arv.

Sex kunne købes overalt

Det var ikke kun overklassen, der havde let adgang til sex. En hvilken som helst romer kunne købe seksuelle ydelser på stort set ethvert gadehjørne. I Rom holdt de prostituerede hovedsagelig til i de travle kvarterer i centrum, på Caelio-højen og i slumkvarteret Subura. 

De romerske kilder kilder fortæller desuden, at prostituerede også bød sig til i tavernaer, hoteller og badeanstalter samt i buegangene under Roms store teatre og ved væddeløbsbanen Circus Maximus.

Både Rom og alle andre større romerske byer havde desuden deciderede bordeller, hvor prostituerede falbød alle former for seksuelle ydelser. Bordellerne lå ofte i sidegyder og var uhumske og larmende steder, hvor den ene kunde hurtigt afløste den anden. 

På det største bordel i Pompeji, kendt i dag som Lupanare Grande, kunne kunderne stå og se på malerier med seksuelle motiver over dørene, mens de ventede på deres tur. På malerierne ses mænd og kvinder i øm elskov i store, bløde senge.

Virkeligheden bag forhængene til de prostitueredes kamre var anderledes uromantisk. Her stod en lille briks af sten med en tynd halmmadras ovenpå.

De fleste prostituerede var slaver af enhver tænkelig nationalitet, hentet til byen fra forskellige steder i det store rige. Og de fleste kunne købes for mindre end prisen på et glas vin.

Mænd solgte sig selv til rige kvinder

På trods af, at det romerske samfund generelt var mandsdomineret, nød også de romerske kvinder ganske stor frihed i århundrederne efter Kristi fødsel. På mange vægmalerier fra denne periode er det tydeligt, at de afbildede kvinder nyder elskoven, og at de i mange tilfælde synes at være mere aktive under akten end manden.

Forklaringen på den romerske kvindefrigørelse ligger i, at en stor del af de adelige mænd i Rom efter borgerkrigene i det 1. århundrede f.Kr. var døde. For at undgå, at deres ejendomme og formuer skulle overgå til skrupelløse mænd af lavere stand, der giftede sig ind i familierne, blev det tilladt for kvinder at arve og eje ejendom. 

Det gav dem større uafhængighed, og det ændrede forholdet mellem ægtefolk, hvor begge parter nu kunne bede om skilsmisse og beholde deres formue ved separationen.

Den juridiske frigørelse smittede af på kvindernes seksualliv. Ifølge de romerske kilder var det ikke ualmindeligt, at overklassekvinder havde deres egne sexslaver. Andre tog yngre mænd eller gladiatorer som elskere, selvom risikoen for at blive gravid og blive udstødt lagde en dæmper på gemytterne.

Kristendommen gjorde sex syndig

Den kvindelige frigørelse i Rom varede indtil midten af 200-tallet e.Kr., hvor Romerriget langsomt begyndte at falde fra hinanden.

Truslerne udefra fik det romerske samfund til at lukke sig om sig selv, og de seksuelle friheder blev begrænset. Da kristendommen i 300-tallet blev statsreligion, ændrede synet på sex sig – nu var det ikke længere en guddommelig gave, men en synd, og de mange billeder forsvandt. De eneste vidnesbyrd om romernes vilde sexliv er malerierne i de begravede villaer i Pompeji og Herculaneum.

Måske er du interesseret i...

Læs også