Drabelige så de ud, hestevæddeløbene i Circus Maximus, men et simpelt trick øgede sikkerheden såvel som hastigheden i stridsvognene.

© Alfredo Tominz, Wikimedia Commons

Smart trick sikrede romerske stridsvogne sejren

En enkelt - men vigtig - modifikation, kunne betyde sejr i Circus Maximus. Det afslører undersøgelser af et 2.000 år gammelt stykke legetøj fundet i floden Tiberen.

20. januar 2017 af Emil Maischnack Jensen

Væddeløb var en alvorlig ting i romerriget. I små vogne kappedes kuske om ære og massive pengepræmier overalt i romerriget.

Men det var ikke kun kuskenes evner, der afgjorde væddeløbene, også stridsvognenes forfatning gjorde en forskel, viser ny forskning.

Der er aldrig fundet egentlige stridsvogne fra romertiden, men et forskerhold har for nylig undersøgt en legetøjsmodel af en væddeløbsvogn, der blev fundet i floden Tiberen i 1890'erne.

Det var denne legetøjs-stridsvogn, fundet i Tiberen i 1890'erne, der bragte forskerne på sporet af romernes smarte trick.

© British Museum

Vognen, der formentlig har tilhørt et barn af en velhavende familie, er en nøjagtig kopi af de rigtige vogne, der kørte i eksempelvis Circus Maximus.

Og på den har forskerne fået øje på en skæg detalje. Vognens højre hjul er en smule større end det venstre, og man kan se, at det er beslået med metal.

Godt for sikkerhed og fart

Det har haft en betydning for vognens fart og sikkerhed. I Romerriget kørte vognene altid rundt om banen imod urets retning, og det har betydet, at trykket i hvert sving har været større på det højre hjul end på det venstre.

Op imod 150.000 tilskuere kunne følge væddeløbene i Circus Maximus

© Wikimedia Commons

Vogne med jernbeslåede hjul har kunnet komme hurtigere og sikrere rundt i svingene.

"Uden jern på nogen af hjulene ville det højre hjul ofte gå itu, og mens det ville være mere sikkert at beslå begge hjul med metal, så ville det sjældent føre til sejr, fortæller forskeren bag undersøgelsen, Bela Sandor til mediet Seeker.

Måske er du interesseret i...

Læs også