Et af de to sværd, som arkæologer har fundet ved Eyjafjörður-fjorden i det nordlige Island.

© Hildur Gestsdóttir, Twitter]

Kæmpe fund: Sjælden vikingeskat gravet op i Island

Hundredevis af genstande fra vikingetiden er blevet fundet i nogle usædvanligt lange grave i det nordlige Island. Arkæologer har blandt andet fundet to vikingesværd og to begravede vikingeskibe.

12. juli 2017 af Karine Kirkebæk

Arkæologerne er ganske enkelt begejstrede over et nyt vikingefund ved Eyjafjörður-fjorden i det nordlige Island.

Her har de – indtil videre – opdaget seks grave fra vikingealderen, hvor de har grvaet hundredevis af genstande fra 900-tallet op.

De har blandt andet fundet to sværd, tre spyd og tre skjolde.

Sjældne karaktertræk ved graven

Udgravningsstedet er hårdt medtaget af naturlig erosion, men det rummer alligevel så mange genstande fra fortiden, at udgravningslederen Hildur Gestsdóttir siger til det islandske medie Vísir, at hun skattene bliver ved med at vælte op af jorden, og at de netop har fundet et kranie. 

Gravpladsen er meget sjælden af især to grunde:

  • To af de seks grave er bådgrave, hvor især velhavende vikinger blev lagt til hvile på skibe, som efterfølgende blev begravet under jorden. Og de er yderst sjældne i Island.

I 1880 fandt arkæologer et begravet vikingeskib i Sandar i Norge. 

© Creative Commons
  • Et andet sjældent karaktertræk ved gravene er, at de er meget lange. De måler 8-9 meter, og det er ikke før set i Island med så store grave. Arkæologerne gætter på, at det måske kan skyldes en særlig tradition for området.

Bedre forståelse af vikinger

Ifølge det ældste islandske historieværk Ari fróði’s Íslendingabók blev Island koloniseret af vikinger fra det vestlige Norge i slutningen af 800-tallet. Kombinationen af historiske kilder og arkæologiske vidnesbyrd er en meget effektiv måde til at forstå Island på vikingernes tid.

Måske er du interesseret i...

Læs også