Bersærkernes raseri var en vigtig del af vikingernes kampstrategi.

Vikingerne brugte krigslist til at besejre fjenden

Vikingerne mødte deres fjender på slagmarken med lige dele frygtesløshed og udspekulerethed. Det var denne kombinationen, der gjorde vikingerne frygtede i hele Europa.

21. maj 2015

Vikingerne angreb i heftig blodrus

I åbne slag angreb vikingerne i tætte formationer kaldet svinefylkinger. De bestod oftest af mænd fra samme skib, som kendte hinanden godt. I spidsen løb skrigende elitesoldater i dyb krigerisk trance. Målet var at bryde modstandernes opstilling og angribe deres bagerste mænd først.

Vikingerne var snildere end som så

I andre situationer tyede vikingerne gerne til krigslist, fx hvis de vidste, at fjenden var til hest. Så gravede de en ryttergrav, dækkede den til og lokkede modstanderne til at angribe. Når rytterne faldt i graven, gik vikingerne løs på dem med sværd og økser. Taktikken er kendt fra bl.a. Paris i år 886.

Før musen hen over billedet, og læs hvordan vikingerne angreb fjenden trin for trin.

Sådan forsvarede vikingerne sig

Når vikingerne selv kom under angreb, stillede de op på en linje, som helst skulle være mindst fem mand dyb. Forrest holdt en viking bevæbnet med skjold og sværd stand mod fjenden.

Bag ham stod en mand med en lang stridsøkse, som var et af vikingernes foretrukne våben. Øksen kunne svinges ind over linjens forreste mand og flække fjendens hovedskal.

Tredje mand havde et langt spyd, som han stak frem under skjoldmuren og spiddede fjenden i ben eller mave. Mænd med spyd og stenslynger stod i sikkerhed bag de andre og kastede projektiler over de forrestes hoveder.

Vikingernes længstrækkende våben var buen, som alle fra drenge til konger satte en ære i at mestre. Bueskytterne stod bagerst, men var gerne først i spil og sendte byger af pile ned over modstanderne. Nogle gange blev slag afgjort alene af bueskytterne, inden de andre krigere kom i aktion.

Vil du læse endnu mere om vikingernes snedige angrebsgrebsstrategier, der krævede mange års kamptræning? Download hele artiklen fra Historie nr. 8/2015.



NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også