Ifølge vikingernes mytologi ville Vidar overleve ragnarok.

© W.G. Collingwood

Vikingernes glemte guder havde mange talenter

Vikingernes gudeverden bestod ikke kun af Odin, Thor og Freja. Året rundt hidkaldte nordboerne sig gudernes styrke – når de var syge, skulle giftes, og endda når de skulle ud at stå på ski.

29. august 2017 af Bjørn Bojesen & Andreas Abildgaard

Kvaser: Gud for visdom

Blandt vikingernes guddomme var Thor den stærkeste, Freja den smukkeste, og Odin den klogeste – eller sådan har det længe lydt. 

I virkeligheden var Odin dog ikke den med det største intellekt. Ifølge “Den yngre edda” tilfaldt den ære guden Kvaser, som var “den viseste af alle”.

Kvasers enorme intelligens skyldtes hans skabelse. I begyndelsen kæmpede to gudeslægter om herredømmet i verden – aserne og vanerne.

Efter at krigen havde bølget frem og tilbage i lang tid, sluttede de to parter til sidst fred ved at spytte i et stort kar. 

Af spyttet skabte de guden Kvaser, som indeholdt essensen af alle guderne. 

Dette gjorde ham til den klogeste i hele Asgård, og han kunne besvare et hvilket som helst spørgsmål.

Kvasers visdom blev til sidst hans undergang. De to dværge, Fjalar og Galar, blev så misundelige på guden, at de inviterede ham hjem til sig og slog ham ihjel. 

Dernæst tog de hans blod og blandede det med honning. Dermed opstod den såkaldte skjaldemjød – af vikingerne omtalt som “Kvasers blod” – der gav digteriske evner. 

Ifølge vikingerne havde de dygtigste skjalde “drukket” en tår af denne mjød, hvorved den mægtige gud levede videre i dem og deres kunst.

Kvaser blev dræbt af to dværge, som brugte hans blod i deres mjødbrygning.

© Franz Stassen & Shutterstock

Forsete: Gud for retfærdighed

På øen Onsøy i Norge hedder en af gårdene Forsetlund. Navnet på gården tyder på, at guden Forsete blev tilbedt der. 

Han var den guddommelige pendant til vikingernes lagmand, som på tinge agerede dommer og afgjorde folks stridsmål ud fra loven. 

På samme måde afgjorde Forsete gudernes tvister, når de opsøgte hans sæde i hallen Glitnir – med søjler af guld og et tag lavet af sølv.

Eir: Gudinde for lægekunst

Vikingerne havde godt styr på lægeplanter og deres anvendelse som medicin. 

Sommetider havde de dog brug for ekstra hjælp, og i sådanne situationer påkaldte de gudinde Eir. 

I eddaerne berettes det, at hun levede på højen Lyfjaberg (den helende bakke), og hun beskrives deri som en “ekstremt god læge”. 

Sandsynligvis var hun vikingernes vigtigste gudinde for lægekunst og helbredelse.

Enkelte forskere mener, at gudinden Eir i virkeligheden var en af Odins valkyrier, som bragte faldne krigere fra slagmarken til Valhal.

© Bridgeman

Ikke abonnent? Få bladet her:

Vidar: Gud for ungdommens styrke

Guden Vidar var så beundret, at han i 900-tallet blev afbildet på et stenkors i den engelske by Gosforth.

På korset ses han i kamp mod Fenrisulven, umid­del­bart efter at den har dræbt hans far – gudekongen Odin.

Vidar boede i landet Vide, hvor han red rundt og trænede med sit spyd. Bortset fra sin enorme styrke, der kun blev overgået af Thors, var Vidar bedst kendt for sin tavshed.

Ifølge historikere hænger det sammen med hans rolle som hævner: Vidar afstod fra at tale, indtil han havde hævnet sin far under ragnarok. 

At afsværge ting var ikke unormalt i vikingetiden – fx svor skjalden Gunløg i en saga, at han ikke ville vende tilbage til Island, før han havde besøgt tre jarler og tre konger.

Brage: Gud for skjaldekunsten

Når en falden viking ankom til Valhal, kunne han være heldig, at Odin sendte Asgårds mest veltalende gud – Brage – for at byde ham velkommen til dødsriget. 

En sådan ære var ikke alle forundt – og kilderne tyder på, at kun konger kunne forvente den særlige modtagelse.

Modsat de andre guder har Brage muligvis et menneskeligt ophav. Historikerne gætter på, at han stammer fra den norske skjald Bragi Boddason (kaldet Brage den Gamle) fra 800-tallet. 

Bragi kom fra Vestnorge, og de tidligste skjaldestrofer, historikerne kender til, er skrevet af ham. 

Hans dygtighed som skjald betød, at han hos vikingerne efterhånden opnåede status som gud for sit håndværk efter sin død.

Brages kone var Idun, hvis gyldne æbler holdt guderne unge.

© Nils Blommér / Malmö Konstmuseum

Skade: Gudinde for jagt og skiløb

At have en gudinde for jagt og skiløb kan synes underligt, men for vikingerne var det naturligt.

I Skandinaviens bjergrige egne var ski nemlig et afgørende transportmiddel. 

Når sneen lå tykt over fjeldene, var de lange, flade planker af træ den nemmeste måde at bevæge sig fra sted til sted på.

Især når vikingerne skulle ud at jage, var skiene afgørende. Med dem kunne de hurtigt – og relativt lydløst – bevæge sig igennem skovene. 

Her jagtede de bl.a. elge, vildsvin og rensdyr med bue og pil. 

Vikingernes gudinde for skiløb og jagt – jættekvinden Skade – løb ifølge eddaerne ligeledes rundt på sine ski og skød vilde dyr.

Skade dukker også op i stednavne i Norge og Sverige – bl.a. norske Skodje og Skåbu samt den svenske gård Skadevi. 

Det tyder på, at hun har været afholdt i disse områder. Skadevi kan sågar oversættes med “Skades tempel” og henviser muligvis til et kultsted, hvor gudinden blev tilbedt.

Vile og Ve: Skaberguder

Odin blev tilbedt i hele Norden – bl.a. under de store ofringsfester kaldet blót, hvor fx dyr blev dræbt og givet som gaver til guderne. 

Til gengæld ved forskerne nærmest intet om, hvordan vikingerne tilbad hans to mindre kendte brødre – Vile og Ve. 

De to var dog af afgørende betydning i vikingernes verden. Ifølge mytologien skabte de tre brødre verden af jætten Ymers krop, efter at de havde slået ham ihjel. 

Herefter lavede de den første mand og kvinde, Ask og Embla, ved at puste liv i to stykker træ.

Visse forskere har set de tre brødre som en pendant til kristendommens treenige gud. 

I digtet “Loketrætten” beskylder Loke nemlig de to brødre for at dyrke sex med Odins kone, Frigg, når han er ude at rejse. 

Det mener forskerne er en indikation af, at vikingerne betragtede de tre brødre som ét hele: Når Odin var væk, overtog de to andre hans rolle i Asgård.

Visse forskere har foreslået, at de tre brødre måske stammer fra den kristne treenighed.

© Lorenz Frølich & Shutterstock

Hermod: Gudernes budbringer

Selvom visse af vikingernes guder var specifikke for Norden, så lånte de også udefra.

Et eksempel er Hermod, der fungerede som gudernes budbringer. 

Han genfindes i den græske mytologi, hvor han går under det enslydende navn Hermes.

Forskerne ved desværre ikke meget om, hvordan vikingerne tilbad Hermod. 

Han nævnes primært i “Den yngre edda”, hvor han rejser til Hel på sin fars hest Sleipner, for at befri sin bror Balder.

Missionen mislykkes imidlertid, og Hermod må til sidst drage tomhændet hjem til guderne i Asgård.

Måske er du interesseret i...

Læs også