Vikingerne
- Side 1 ud af 2Næste
-
Vikinge-kolonier frøs og sultede i Nordatlanten
09.07.2010.
Ny forskning viser, at temperaturerne styrtdykkede få år efter, at vikingerne koloniserede Island og Grønland. Det kolde vejr fik fatale konsekvenser.
-
Orme-invasion truer vikingernes sunkne skibe
26.04.2010.
Global opvarmning baner vejen for usædvanligt aggressiv pæleorm.
-
Vikingerne var bange for skotter
31.01.2010.
Via 800 år gamle sagaer har islandske forskere fundet ud af, at vikingerne slet ikke var så frygtløse, som de har ry for.
-
Vikingernes borge
His nr. 7/2010 s. 14-21.
Rigets bedste matematiske hjerner, tusinder af arbejdere og tømmer i en mængde, som efterlod en hel landsdel næsten bar – kong Harald Blåtands fire vikingeborge fra 980'erne var en ingeniørmæssig kraftpræstation.
Men blot få år efter deres opførelse sank de imponerende bygningsværker – til arkæologernes store forundring – i grus igen. -
Vikingerne var vilde med sort humor
His nr. 2/2006 s. 58-59.
Vikingerne brølede af grin over mænd, der kunne fyre en ironisk bemærkning af under en kamp på liv og død. Det kan man læse i de islandske sagaer. Her er ironi, sort humor og komiske anekdoter ofte selve nerven i fortællingerne.
-
Kejserens livvagter
His nr. 17/2008 s. 54-59.
I over 200 år udgjorde lejesoldater fra Skandinavien – væringegarden – rygraden i den byzantiske hær i Konstantinopel. Væringerne var så overlegne i kamp, at de gang på gang knuste deres fjender og blev betroet kejserens liv.
-
Vikingeskibet gjorde skandinaverne uovervindelige
His nr. 13/2008 s. 42-49.
Med plyndring, hærgen og handel satte vikingerne Norden på verdenskortet. Rejserne til søs og mødet med fremmede folkeslag førte til nye ideer og skikke, som ændrede Norden for altid.
Bag succesen stod et af historiens mest avancerede skibe. -
Vikingernes største superhelt
His nr. 14/2007 s. 60-63.
Helten i digtet “Beowulf” dræbte frygtindgydende uhyrer og forsvarede ædle, men svage konger
– og gav Tolkien stof til hans romansucces. Historien er overleveret i et 1000 år gammelt heltekvad. -
Skibe, sværd & skind
His nr. 8/2006 s. 52-59.
Ordet viking giver genlyd af blod og bersærkergang, voldtægt og klosterplyndringer. Men vikingerne var mere end sølvhungrende pirater og voldtægtsmænd. I nogle egne af verden var de opdagelsesrejsende og kolonister, i andre dygtige handelsfolk med internationale kontakter. Folkene fra Norge, Sverige og Danmark fik indflydelse i hele Europa, men deres verden var mere vidtstrakt endda. I løbet af tre århundreder nåede de fra Amerika i vest til Afrika i syd og de muslimske riger i øst.
-
Erobringen af England
His nr. 6/2006 s. 26-33.
Året er 1064. Hertug Vilhelm af Normandiet og den engelske jarl Harald Godwinson bejler begge til Englands trone. Bayeux-tæppet fortæller historien om arvestriden, slaget ved Hastings og Vilhelms overtagelse af tronen – set med sejrherrens øjne.
-
Slaget ved Svold
His nr. 5/2007 s. 18-25.
I år 999 tørnede Skandinaviens tre
konger sammen i et gigantisk slag ved øen Svold. Kampen blev blodig. Da sværdene endelig hvilede, var den norske konge Olav Tryggvason død, og hans land blev overtaget af Danmark og Sverige. Søslaget afgjorde magtbalancen i Skandinavien mange år frem og gav vikingerne fred til at plyndre i England. -
Gotland var verdens centrum
His nr. 5/2006 s. 14-19.
Gotland udgør mindre end én procent af Sveriges areal. Alligevel er to ud af tre svenske vikingeskatte fundet her. Udgravninger af havnebyen Fröjel bekræfter nu, at Gotland var centrum i et vidt forgrenet handelsnetværk, der strakte sig fra Birka til Byzans. Øens storhedstid sluttede med Valdemar Atterdags angreb i 1361.
-
Vikingerne ville erobre Rom
His nr. 6/2008 s. 22-27.
I år 859 sejler 62 vikingeskibe sydpå mod Middelhavet. Anført af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting vil krigerne fra Norden plyndre Rom – verdens mægtigste og rigeste by. Men byen er velbevogtet, og vikingerne må finde på en udspekuleret plan for at få adgang til de mange rigdomme.
-
Sidste viking
His nr. 4/2007 s. 40-45.
Harald Hårderåde nåede det hele: at drage på krigseventyr i fjerne egne, være en kejserindes elsker og blive så rig, at han kunne købe sig kongekronen i Norge. Men hans held slap op, da han ville erobre England. Hårderådes sviende nederlag kostede ham ikke kun livet – det blev også sidste gang, en vikingekonge forsøgte at erobre fremmed land.
-
Vikingerne i England
His nr. 6/2010 s. 72-73.
I det østlige England ligger den lille landsby Fryrup. Navnet er en forvanskning af det navn, vikingerne gav byen for
1000 år siden, Freyjahop –
Frejas lille dal – opkaldt
efter vikingernes kærlighedsgudinde. Fryrup befinder sig i sognet
Danby – danskerbyen, der igen ligger i Scarborough, en tidligere fæstning, der tilhørte en islandsk viking med hareskår – Skarthas borg. Mønsteret gentager sig overalt i Wales, Skotland, Irland og England, hvor oldnordiske stednavne vidner om dengang, vikingerne beboede De Britiske Øer. -
Vikingernes handel
His nr. 4/2009 s. 72-73.
Nordboernes købmænd sejlede med varer fra Grønland i vest til Det Kaspiske Hav i øst. I skibslasten medbragte
de alt, der var profitabelt.
Fra tjære og tømmer til silke og slaver. Fundamentet i handelsimperiet var vikingernes alsidige flåde. På deres fladbundede pramme sejlede købmændene uden problemer op og ned ad Østeuropas floder. Og i 30 meter lange skibe krydsede de sikkert Atlanterhavet med 35 tons varer i lasten. Vikingerne blev amerikanere amerikanere
His nr. 4/2010 s. 14-21.
Da Leif den Lykkelige slog sig ned på Nordamerikas kyst, begyndte et sandt handelseventyr for vikingerne. 500 år før Columbus' landgang tjente de styrtende på at eksportere skind og horn fra “enhjørninger” til de europæiske fyrstehuse.
-
(sms) på runer
His nr. 3/2010 s. 28-29.
Runer er bedst kendt fra de vældige runesten, der er strøet ud over Skandinavien og fortæller
om hædersmænds liv, gerning og død. Men runer beretter også om de nære ting. På træstykker, benstumper og værktøj skrev vikinger og deres efterkommere, hvad de lige havde på hjerte. - Side 1 ud af 2Næste
- Mest læste
- Nyeste
- Anbefalede
Historie nr. 14 på gaden
Nyt blad: ... bl.a. om Nordens blodigste slag, om hævnen efter Cæsar, Svinebugtaffæren og om nazisternes Nürnberglove.
