Civilisationer
- ForrigeSide 2 ud af 13Næste
-
“Undskyld, vi spiste ham”
19.03.2010.
En britisk pensionist har nu fået en officiel undskyldning for, at en kannibalstamme spiste hans forfader.
-
-
Romerske bade forbløffer forskerne
05.03.2010.
Midt i Rom har arkæologer udgravet en samling bygninger med dyrebare mosaikker, søjlegange og badeanlæg. Det 1800 m² store luksuskompleks stammer fra ca. år 100 e.Kr. og er blevet udbygget helt op til 400-tallet.
-
-
Myteomspunden hær dukket op af Saharas sand
25.02.2010.
Italienske arkæologer mener at have fundet resterne af en enorm persisk hær, som for 2500 år siden forsvandt i Sahara under en sandstorm.
-
Antikkens egyptere havde dårligt hjerte
20.02.2010.
Skanninger af mumier giver overraskende viden om livsstilssygdomme hos egypterne.
-
Vikingerne var bange for skotter
31.01.2010.
Via 800 år gamle sagaer har islandske forskere fundet ud af, at vikingerne slet ikke var så frygtløse, som de har ry for.
-
Den store lokomotiv-jagt
His nr. 12/2010 s. 62-63.
Under den amerikanske borgerkrig stjæler civilklædte nordstatssoldater
et tog dybt inde i fjendeland. De vil sabotere en strategisk vigtig jernbanelinje, men det forhindrer togets konduktør. Ene mand optager han forfølgelsen. -
Jagten på TROJA
His nr. 11/2010 s. 44-49.
Kun udstyret med et græsk digt rejste Heinrich Schliemann i 1869 til
nutidens Tyrkiet for at finde Troja. Forskerne mente, at den sagnomspundne by aldrig havde eksisteret, men Schliemann nægtede at tro dem. Han granskede hvert et spor i digtet, og i 1873 forstummede forskernes hånlatter. -
En dag i det gamle Rom
His nr. 9/2010 s. 30-37.
Antikkens Rom var delt i to: De rige nød luksuslivet i kølige pragtvillaer anlagt højt over byen. De fattige klemte sig sammen i faldefærdige højhuse i slumkvarteret Subura, hvor mord var dagligdag, og kvinder solgte sig selv for prisen på et glas vin.
-
Snu rådgiver blev Egyptens hersker
His nr. 11/2006 s. 50-53.
To mystiske dødsfald fandt sted i Egypten omkring år 1323 f.Kr. Først døde barnekongen Tutankhamon uventet, og snart efter blev en hittitisk prins slået
ihjel på vej til sit bryllup med den egyptiske enkedronning. Dødsfaldene hjalp
vesiren Eje til at blive landets konge, og meget tyder på, at han stod bag dem. -
Besat af skønhed
His nr. 1/2005 s. 26-29.
I det gamle Egypten sminkede og plejede overklassen sig hver dag. Uanset køn var fremgangsmåden den samme: Rynkerne blev glattet ud, ansigtet sminket, og kroppen parfumeret og barberet. Ingen kropsdel blev forsømt, og slog creme, planter og kosmetik ikke til, søgte egypterne tilflugt i magien.
-
Cæsar burer gallerne inde
His nr. 5/2006 s. 52-57.
De sidste frie galliske krigere forskanser sig i år 52 f.Kr. bag murene i byen Alesia, som Cæsars 60.000 legionærer belejrer. På fem uger fælder de titusinder af træer og bygger 36 km palisade med voldgrav og tårne omkring byen. Der er gjort klar til det endelige opgør og Cæsars vej til magtens tinde.
-
Arkæologiens 12 største trofæer
His nr. 2/2006 s. 50-57.
Kunst og skatte, templer og paladser samt kultur og skrift udgør tilsammen arkæologernes fineste fund.
-
Talefejl sendte neandertaleren ud i kulden
His nr. 1/2005 s. 56-59.
Blev neandertalerne udryddet under blodige stammekrige, eller blandede de sig med det moderne menneske? Det nyeste bud lyder, at det ikke skyldes nogen af delene. Neandertalerne uddøde simpelt hen, fordi de ikke kunne hamle op med det moderne menneskes talegaver.
-
USA’s 13 første stater
His nr. 7/2010 s. 72-73.
Skiftende engelske regenter opretter mellem 1607 og 1733 i alt 13 kolonier i Nordamerika.
Det engelske område strækker sig fra nåletræsskovene
i nord til Georgias store sumpe i syd. Afstanden er derfor enorm mellem
Nordamerikas 2,5 mio. kolonister – både geografisk og kulturelt. Men én ting har nybyggerne tilfælles
– et voksende ønske om uafhængighed fra England. I 1776 indleder kolonierne en blodig løsrivelseskrig, og 13 år senere kan George Washington lade sig hylde som USA's første præsident. -
Vikingernes borge
His nr. 7/2010 s. 14-21.
Rigets bedste matematiske hjerner, tusinder af arbejdere og tømmer i en mængde, som efterlod en hel landsdel næsten bar – kong Harald Blåtands fire vikingeborge fra 980'erne var en ingeniørmæssig kraftpræstation.
Men blot få år efter deres opførelse sank de imponerende bygningsværker – til arkæologernes store forundring – i grus igen. -
Vikingerne var vilde med sort humor
His nr. 2/2006 s. 58-59.
Vikingerne brølede af grin over mænd, der kunne fyre en ironisk bemærkning af under en kamp på liv og død. Det kan man læse i de islandske sagaer. Her er ironi, sort humor og komiske anekdoter ofte selve nerven i fortællingerne.
-
Oliens århundrede begyndte på Spindletop
His nr. 12/2007 s. 58-63.
I 1901 ændrede et gigantisk oliefund i Texas hele olieindustrien og livet i det 20. århundrede. Borebisser, spekulanter og eventyrere strømmede i titusindvis til Spindletop. Firmaer, der siden skulle blive USA's største olieselskaber, blev grundlagt. Med ét blev USA verdens største olieproducent, hvilket for alvor etablerede landet som en af verdens nye supermagter.
-
kun sejr talte
His nr. 12/2008 s. 14-21.
I Olympia gjaldt det om at vinde – ikke om at være med.
De græske atleter snød og bestak deres modstandere for at komme nemmere til en sejr, der gav deres hjemby prestige
og sikrede dem et liv i luksus. Og grækerne elskede sport, hvert fjerde år strømmede 50.000 tilskuere til De Olympiske Lege. - ForrigeSide 2 ud af 13Næste
- Mest læste
- Nyeste
- Anbefalede
Historie nr. 14 på gaden
Nyt blad: ... bl.a. om Nordens blodigste slag, om hævnen efter Cæsar, Svinebugtaffæren og om nazisternes Nürnberglove.
