Så brutal var strækbænken Strækbænken blev brugt til afpresning og tortur i antikken, men først i middelalderen blev den for alvor udbredt og benyttet som afhøringsmetode.
Vikinger slog ihjel for slægtens ære Vikingens ære kunne hurtigt komme i fare – og var den først tabt, måtte den krænkede ty til vikingetidens eneste løsning: blodig hævn med sværdet i hånd.
6 grunde til at Nero var en god kejser Kejser Nero var ikke kun en blodtørstig hersker, der tyranniserede Roms befolkning, men han gjorde også gode gerninger.
Historisk lynkursus: Hvem var filosoffen Aristoteles? På bare fem minutter kan du læse alt, der er værd at vide, om den græske filosof Aristoteles.
Annonce Derfor fascinerer mumier Rigtige mumificerede menneskelig kan holde i flere tusinde år – og de ser skræmmende ud uanset om de kommer fra Egypten, Sydamerika eller Europa. Alligevel er de fleste af os draget af dem. Hvorfor?
Genskabt: Se 17 af vikingernes vilde pangfarver Ud fra gamle malingrester er det lykkedes at genskabe den palet af flotte – og hidsige – farver, som vikingerne malede med for at understrege deres høje status.
Poetisk viking digtede sig ud af dødstraf Den stridslystne digter, Egil Skallagrímsson, var ikke til fals for klingende guld. Det var tæt på at koste ham livet.
Claudius – ”Misfosteret”, der reddede Rom Han blev foragtet af sin familie pga. sine handikaps. Ingen i Rom havde regnet med, at han skulle overtage tronen. Selvom Claudius viste sig at være en dygtig kejser, mente man, han var styret af sine kvinder og slaver.
Claudius – ”misfosteret”, der reddede Rom Han blev foragtet af sin familie pga. sine handikaps. Ingen i Rom havde regnet med, at han skulle overtage tronen. Selvom Claudius viste sig at være en dygtig kejser, mente man, han var styret af sine kvinder og slaver.
Liste: Antikkens mest beskidte våben Flyvende skorpioner, knust kalk og frådende vilde kamphunde var hverdag på antikkens slagmarker - og de beskidte våben blev som regel brugt med succes.
Arkæologer finder unik begravelseshave fra det gamle Egypten Forskere har kendt til begravelseshaver fra tegninger i gamle grave, men nu har de fundet endelig en. Den kan gøre os klogere på alt fra dagligdagsliv til religiøse gerninger.
Hvordan løste man hieroglyffernes gåde? Hvordan kunne man regne ud hvad de egyptiske hieroglyffer betød?
Spartas fjender blev spiddet med ord Den græske bystat Sparta fostrede nådesløse krigere. Men fjenderne frygtede mere end deres skarpe sværd. Også spartanernes evne til at svare lakonisk – kort og dræbende præcist – fik fjenderne til at skælve.
De græske bystater Omkring 800 f.Kr. blomstrede små selvstændige bystater – poliser – frem på den græske halvø. Antikkens poliser blev centrum for Middelhavshandelen, og arkitektur og kunst trivedes i de rige byer. I Athen skabte Platon og Sokrates filosofiske mesterværker, mens Arkimedes og Demokrit nytænkte naturvidenskaben. Som værn mod ydre fjender indgik byerne mægtige militærforbund. Og med krigerstaten Sparta i spidsen knuste grækerne flere persiske hære og afværgede truslen fra øst.
De største græske tænkere Antikkens filosoffer og videnskabsmænd forsøgte som de første at forklare verden gennem fornuft og logiske konklusioner. Fra Thales til Arkimedes forkastede de samtidens religiøse dogmer og rystede på hovedet af enhver løsning, der ikke var rationel. Deres banebrydende ideer om logik, moral, fysik og matematik lagde fundamentet for al videnskabelig forskning, den moderne vestlige kultur og vore dages demokrati.
Kartago tvang romerne til søs Krigen mod den nordafrikanske stormagt Kartago bragte romerne ud i en højst uvant lillebror-rolle. Kartagerne rådede over Middelhavets største og bedste krigsflåde, mens Rom udelukkende havde erfaring i landkrig. Efter et hæsblæsende rustningskapløb skulle sagen afgøres, da omkring 700 skibe og over 200.000 sømænd og soldater tørnede sammen i det historiske søslag ved Kap Ecnomus.
Cookie & privatlivspolitik
