Beskidte børn blev kloge voksne

Før 1700-tallet var hverken læger eller forældre særlig optaget af personlig hygiejne. Tværtimod indgik snavs og skidt ofte i almindelig overtro som en beskyttende kraft mod både sygdom og ulykker.

I det bjergrige Haut-Vivarais i Frankrig var det almen viden, at børn blev ubegavede, hvis de blev vasket i hovedet. Et lag af snavs på babyers bløde baghoved var også en effektiv beskyttelse imod slag og fald.

I samme område var det ilde set, at forældre klippede deres børns negle og hår inden et år og en dag efter fødslen – ellers ville børnene vokse op og blive stumme og tyvagtige.

Mange mødre undlod også at vaske våde tissebleer, fordi de mente, at urinen indeholdt helbredende kræfter. Mødrene nøjedes derfor med at lufttørre dem.