Fingre i munden førte til fordærv

At sutte på tommelfingeren er naturligt for babyer, men i 1878 så den amerikanske læge Thomas Chandler sig vred på sutteriet. “Intet forårsager så voldsomme skader på mundens knogler og tændernes placering”, skrev han i et medicinsk fagblad.

Ideen bredte sig, og året efter fulgte den tyske børnelæge S. Lindner op med et videnskabeligt studie af 69 spædbørn. Han konkluderede, at tommelfinger-sutteri ikke blot fører til misdannelser, men var en seksuel handlig, som betød, at børn, der havde suttet på tommelfingeren, blev onanister – en ganske alvorlig sag i 1800-tallet.

I 1925 gav psykologen James Mursell sutteriet skyld for tobaks- og alkoholafhængighed, og helt op til midten af 1900-tallet blev forældre rådet til at forhindre sutteriet for enhver pris. Fx ved at binde børnenes hænder til vuggen eller smøre deres tommelfingre ind i en ildelugtende substans. Forældrene kunne også gøre brug af en babyhandske af aluminium, som i 1914 blev anbefalet af den amerikanske børnelæge C.G. Kerley.

I dag har undersøgelser vist, at sutteriet har en lang række positive egenskaber.