Hvor gammel er den kriminelle lavalder?

Hvornår begyndte Europas dommere at skelne mellem børn og voksne, når de skulle udmåle straf?
I de nordiske lande blev den kriminelle lavalder indført i begyndelsen af 1900-tallet. Sverige indførte 15 år som grænsen mellem barn og voksen i 1902, og Danmark gjorde det samme tre år senere. Lavalderen blev indført, fordi myndighederne indså, at kriminelle børn og unge ikke forstod konsekvenserne af deres handlinger. Desuden vidste myndighederne, at voksenfængsler typisk førte børn og unge ud i endnu hårdere kriminalitet.
I 1800-tallet var de kriminelle aldersgrænser lavere, og en grænse på ti år var almindelig i Europa. I England blev 12-årige William Towers fx smidt i Wandsworth-fængslet i London for at have stjålet to kaniner. Før Victoria-tiden, der begyndte i 1837, blev der officielt ikke skelet til alderen på den anklagede. Alle kriminelle blev smidt i samme fængsler, og der findes optegnelser over 12-årige, som er blevet hængt. Andre blev sendt til fjerne straffekolonier som fx Australien – og kom aldrig hjem igen. I 1854 oprettede briterne opdragelsesanstalter for dømte kriminelle under 16 år. Skolerne blev drevet med streng disciplin, som personalet håndhævede med hårde tæsk. Forholdene skulle forvandle de unge forbrydere til retskafne borgere.