10.000 år med øl

Sandsynligvis har øl eksisteret, næsten lige siden menneskeheden begyndte at dyrke jorden i Egypten og Mesopotamien for over 10.000 år siden.

Brødets og øllets historie er tæt sammenknyttede, da øl først blev fremstillet af knust og gæret brød. Dengang var øl en grødet masse, som blev drukket med sugerør for at undgå bundfaldet.

Efterhånden som dyrkningen af korn spredte sig, gjorde ølbrygningen det også. De første spor af øl i Norden stammer fra fra Egtvedpigens grav, en bronzealderpige, som blev begravet i 1370 f.Kr. i Danmark. Med sig havde hun en krukke, der rummer spor efter hvedeøl.

Øllet blev snart den vigtigste drik for nordeuropæerne, som skålede for deres guder i øl. Også vikingerne var svært glade for drikken og gik til angreb under kampråbet “Alu, alu, laukr” – “Øl, øl og hvidløg”, hvilket sandsynligvis har henvist til øllets berusende egenskaber, som blev forbundet med gudeverdenen, og hvidløgets helbredende kvaliteter.

I middelalderen drak både voksne og børn øl fra morgen til aften, bl.a. fordi vandet ofte var forurenet og smagte dårligt. Dette betød dog ikke, at folk var fulde hele dagen, for datidens øl var langt svagere end det, der drikkes i dag. Desuden blev øl drukket sammen med den kraftige mad og blev forbundet med helse, sundhed og velvære.

I 1800-tallet blev ølbrygningen standardiseret, og i dag omsættes øl for over 1.500 milliarder kroner årligt.

Oldtidens øl blev brygget på brød

I Mesopotamien var øl en hellig drik, som havde sin egen gudinde, Ninkasi. Den blev lavet af et gærholdigt brød, der blev blandet med vand og smagsgivere som honning og urter.

Sumeria i Mesopotamien i vore dages Iran og Irak regnes som ølbrygningens fødested. Øl var ikke blot den foretrukne drik blandt den almindelige befolkning – det blev også regnet for at være en hellig bryg, som guderne nød. Øllet havde derfor sin egen gudinde, Ninkasi, som ifølge legenden bryggede øl til templerne i den hellige by Nippur, som blev grundlagt 5.000 år f.Kr. Når sumererne skålede med hinanden, sagde de gerne “Ninkasira”– til Ninkasi.

Historiens første opskrift på øl findes i en hymne til Ninkasi fra 1700 f.Kr. Her står der bl.a.: “Ninkasi, du er den, som ælter dejen med en stor skovl og blander den med søde aromaer. Du er den, som spreder mæsken over store måtter af strå, så den bliver afkølet. Ninkasi, du er den, som tømmer det rene øl ud af tønden. Det er, som når Tigris og Eufrates strømmer”.

Ninkasi blev også hyldet for at gøre øldrikkerne “lyksalige med indre glæde”.