Brystkapløb kostede både liv og barm

Få måneder efter Japan havde kapituleret i 2. verdenskrig, skete en række uforklarlige tyverier fra landets havne. Tønder med industri-smøremiddel, som bl.a. blev brugt til flymotorer, forsvandt­ fra pakhusene.

Aftagerne af smøremidlet viste sig at være lokale prostituerede, som havde hårdt brug for at tjene penge på de amerikanske besættelsestropper. Mange af kvinderne var imidlertid fladbrystede fra naturens hånd og havde svært ved at tiltrække amerikanerne. De prostituerede betalte derfor for at få sprøjtet smøremidlet direkte ind i brysterne med en kanyle for at give dem mere fylde.

Det syntetiske smøremiddels navn var silikone, og dets anvendelse som brystforstørrer var ingen succes. Stoffet forblev ikke i brysterne, men spredte sig til andre dele af kroppen. Silikonen­ endte bl.a. i lungerne, hvor den resulterede i betændelse og blodpropper, der i værste tilfælde endte fatalt.

Trods silikonens noget uheldige begyndelse på markedet for brystforstørrelser skulle netop dette materiale på sigt vise sig at være endemålet for et halvt århundredes højst tvivlsom jagt på et barmforstørrende materiale.

Bryster måtte amputeres

Ideen med at forstørre bryster ved at sprøjte et fremmed stof ind var ikke ny. Allerede i 1890'erne havde bl.a. den østrigske læge Robert Gersuny forsøgt sig med at sprøjte flydende paraffin direkte ind i brysterne. Førhen var det oliebaserede stof primært blevet brugt til at producere lys og skocreme, og det havde også vist sig at være godt til at smøre mederne på en slæde.

Men paraffin havde også den egenskab, at den under let opvarmning blev flydende og dermed let kunne sprøjtes direkte ind i brysterne. Når paraffinen kølede ned igen, fik den atter fast form. For mange kirurger virkede den derfor som perfekt til formålet. Lige indtil patienterne begyndte at vende tilbage. En af dem var en amerikansk kvinde, der i 1910 opsøgte sin plastikkirurg. Året forinden havde hun fået et par nydelige bryster. Men nu var de blevet­ hårde og misfarvede. De steder, hvor kirurgen­ havde sprøjtet paraffin ind, var huden desuden sprækket, og betændelse strømmede ud. Begge bryster måtte omgående­ amputeres.

Kvinden var endda ikke blandt de mest uheldige, for snart begyndte også rapporter om dødsfald efter brystforstørring med paraffin at indløbe. Jagten på det perfekte brystforstørrende materiale måtte derfor genoptages.