Superman vs. Ku Klux Klan

I sommeren 1946 tændte omkring fire en halv million amerikanere for radioføljetonen “The Adventures of Superman”. Serien havde været en succes i årevis – ikke mindst under den nyligt overståede 2. verdenskrig, hvor superhelten bekæmpede bl.a. Hitler og Mussolini.

Superman erklærede krig mod Ku Klux Klan

Da krigen sluttede, havde han mest kastet sig over fiktive superskurke som Lex Luthor, men denne aften var modstanderen en anden. For Superman erklærede krig mod Ku Klux Klan.

I løbet af det næste kvarter – og næsten hver aften de følgende fire uger – kunne lytterne høre Superman nedkæmpe en på én side latterlig organisation af racister med et kompliceret system af ritualer og kodeord samt et sprog fyldt med ord, der alle startede med “kl”. Og på den anden side farlig klan, som politifolk og politikere dækkede over.

Kennedy ville bekæmpe fascismen

Den slags havde føljetonens manuskrift-forfattere ikke selv fundet på. Mange oplysninger stammede nemlig fra en borgerretsaktivist, som var gået undercover i Atlantas filial af KKK.

Siden 1942 havde Stetson Kennedy udgivet sig for at være klansympatisør. En dårlig ryg havde forhindret ham i at gå ind i hæren under 2. verdenskrig, så Kennedy besluttede sig for at bekæmpe fascismen på sin egen måde. I klanen var han hurtigt steget i graderne, og al information, han kunne få fat på, lækkede han løbende til politi og medier.

Men Kennedy havde svært ved at trænge igennem med sine budskaber. KKK havde trods tilbagegang stor indflydelse i sydstaterne i 1940’erne. Den havde medlemmer og sympatisører i politiet. Ligesom sydstatspressen ofte ikke turde skrive negativt om klanen af frygt for repressalier og for at miste læsere og annoncører.

Kennedy måtte tænke alternativt og besluttede derfor at kontakte forfatterne til den populære Superman-føljeton.

Radiofolkene var straks med på ideen. Dels var de efter krigen i bekneb for nye skurke, dels var de interesserede i at påvirke deres fortrinsvis unge lyttere til at tage afstand fra KKK. Som en af radiostationens ledere udtrykte det:

“Vi planter en tanke i børnenes hoveder. Det har ikke så meget effekt nu, men det vil det få, når de bliver større”.

Stetson Kennedy gav forfatterne information om kodeord og ritualer, som de kunne skrive ind i historien, hvilket gav udsendelserne en troværdighed og en detaljerigdom, de ellers ikke ville have haft. Og vigtigst: Klanen blev gjort til grin i hele USA.