Arkæologer har fundet en formodet hekse-gravplads i byen Piombino i Toscana-regionen. I en afsides del af en 800 år gammel kirkegård fra middelalderen lå bl.a. skelettet af en kvinde, som havde fået syv søm banket igennem kæben, mens yderligere 13 søm fæstnede kvindens klædedragt til jorden.
“Det tyder på, at det var et forsøg på at sikre, at kvinden – selvom hun var død – ikke genopstod”, siger udgravningslederen Alfonso Forgione fra universitetet i L'Aquila.
Ifølge Forgione fandt arkælogerne i en anden grav en kvinde, som var blevet begravet med 17 terninger. Tallet 17 er et uheldstal i Italien, og terningespil var desuden forbudt for kvinder i middelalderen.
Forgione mener derfor, at kvinderne har været mistænkt for at være hekse. Begge kvinder var mellem 25 og 30 år, da de døde, og blev lagt i deres grave uden kister.
Forskerne håber nu, at skelet-analyser kan afsløre, hvordan kvinderne døde.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.