Her blev Norden samlet til ét rige

I 1397 kronede Danmark, Norge og Sverige en fælles konge, den 15-årige Erik af Pommern, på Kalmar Slot i det sydlige Sverige. Bag Erik stod den egentlige magthaver, dronning Margrete 1.

Alle de vigtigste personer i Danmark, Norge og Sverige var indkaldt til at møde på Kalmar Slot søndag den 17. juni 1397. Hele ugen op til ankom stormænd og ærkebiskopper i deres bedste vogne iført fineste skrud og fulgt af store tjenerskarer. I Kalmar blev de fornemme gæster indlogeret i slottets mange værelser, hvorefter snakken gik om søndagens skelsættende begivenhed. Dokumentet, der bekendtgjorde en politisk union mellem Danmark, Norge og Sverige, skulle underskrives. Samtidig skulle den danske dronning Margrete 1.s 15-årige slægtning, Erik af Pommern, krones til konge over alle de tre skandinaviske lande. Da søndagen oprandt, samledes alle de indbudte i slottets imponerende riddersal. På podiet var der opstillet to tronstole. Væggen bag var udsmykket med et tykt klæde, hvor de tre landes våbenskjolde var broderet. Stilheden sænkede sig, men luften var ladet med spænding, da Margrete og Erik højtideligt gik op til podiet fulgt af to ærkebiskopper, der bar Eriks krone. Efter en kort bøn for den kommende union­ blev Erik kronet til konge af Danmark, Norge og Sverige. Herefter underskrev de mægtige mænd unionstraktaten og satte deres segl på dokumentet. Den såkaldte Kalmarunion var en realitet – en personlig triumf for Margrete og kulminationen på ti års politisk arbejde, der skulle gøre Norden stærkere over for de magtfulde, tyske hansestæder, der trængte frem mod nord.
I Margretes stjernestund var Kalmar Slot allerede aldrende. Borgen blev opført i 1280'erne af den svenske kong Magnus Ladelås – som i øvrigt blot byggede videre på en borg fra slutningen af 1000-tallet. Stedet var vigtigt at befæste for at bekæmpe de tyske og danske sørøvere, som hærgede Østersøen, og for at kontrollere strædet mellem den svenske østkyst og Øland. Desuden skulle borgen befæste grænsen til danske Skåne og Blekinge.
I 1523 ønskede svenske Gustav Vasa et mere tidssvarende slot – ingen renæssancekonge med respekt for sig selv ønskede en mørk, truende middelalderborg. Slottet skulle dog stadig også være et stærkt forsvarsværk mod det aggressive Danmark. Sverige havde da netop løsrevet sig fra Kalmarunionen. Da ombygningen var færdig i 1580'erne, stod Kalmar slot som den perfekte sammensmeltning af fæstning og pragtslot. Kanontårne stod på en nyanlagt fæstningsvold, mens middelalderborgens tårne var udstyret med himmelstræbende spir. Ind imod gården havde bygherren indsat vinduer, der kunne oplyse de prægtige sale. Slottet blev snart omtalt som “nøglen til Sverige”. Erobrede man Kalmar Slot, var vejen til Stockholm åben, hed det. Forsøgene var talrige; hele 22 gange er slottet blevet belejret – uden at overgive sig til militærmagt. Men da Kalmarkrigen begyndte i 1611 erobrede danskerne byen, og slottet blev derefter overgivet uden kamp.
Små 50 år senere måtte Danmark i 1658 afstå sine besiddelser i Sverige. Med overdragelsen var Kalmar slots militære rolle udspillet. I 1700-tallet blev slottet fængsel, en funktion, det beholdt indtil 1852.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
www.kalmar.se/templates/Page.aspx?id=3263