Kongernes Dal: De tre dynastier

18. dynasti [1550-1319 f.Kr.]: En storhedstid begynder

Omkring år 1550 f.Kr. træder Egypten ind i sin gyldne æra. I mere end 100 år har den nordlige del af landet været regeret af det såkaldte hyksos-folk, da nye, stærke faraoner får drevet de fremmede på flugt og grundlægger Det Nye Rige.

Fulde af fornyet selvtillid erobrer faraonerne fra det 18. dynasti store landområder fra nabostaterne og bruger en stor del af krigsbyttet til at opføre mægtige paladser og templer.

18. dynastis grave er kendetegnede ved, at korridoren knækker 90 grader.

19. dynasti [1319-1196 f.Kr.]: Hittitterne truer riget

Faraonerne i 19. dynasti måtte kæmpe hårdt for at holde sammen på Egyptens besiddelser. I slutningen af det forrige dynasti havde kætterkongen Akhnaton skabt religiøst kaos i Egypten, og landets ærkefjende, hittitterne, udnyttede uroen til at vinde indflydelse i bl.a. Syrien og Palæstina.­

Det nye dynastis konger, især Seti 1. og Ramses 2., brugte næsten al deres tid på slagmarken for at få de frafaldne vasalstater til at makke ret.

19. dynastis grave er kendetegnet ved, at korridoren ikke længere knækker, men i stedet “hopper” en tak til siden midtvejs.

20. dynasti [1196-1070 f.Kr.]: Det Nye Rige bryder sammen

20. dynasti markerede begyndelsen til enden på Det Nye Rige. Egypten blev angrebet udefra, og hungersnød og intern uro hærgede landet, mens korrupte embedsmænd stjal med arme og ben.

Faraonernes magt svandt ind, og under dynastiets sidste farao – Ramses 11. – tog ypperstepræsterne i Theben magten i det sydlige Egypten, mens faraos guvernør erobrede Nordegypten. Som konsekvens brød Det Nye Rige sammen.

20. dynastis grave var kendetegnet ved, at korridoren – modsat de to forrige dynastiers – var fuldstændigt lige.