
Skældsord og affald fra rendestenen regnede ned over den afklædte mand. Slæbt efter to heste blev skotske William Wallace hevet gennem rækker af hadefulde tilskuere. Borgerne var 23. august 1305 forsamlet på London-markedspladsen Smithfield for at overvære henrettelsen af Englands mest forhadte fjende. I de sidste otte år havde Wallace, en veluddannet adelsmand, anført den skotske kamp for frihed og stået i spidsen for hæren, da englænderne blev besejrede i slaget ved Stirling Bridge.
Siden var lykken vendt. På skafottet erklærede en embedsmand med høj røst, at William Wallace af kongens ret var idømt hængning og partering for mord og højforræderi. Stilheden lagde sig over Smithfield Market.
Bødlen lod først Wallace sprælle i galgen, kæmpende for luft. Herefter løsnede han rebet, kun for at Wallace kunne skamferes. Skottens kønsdele blev skåret af, og maven sprættet op, hvorefter indvolde og lem blev smidt på et bål neden for skafottet. Den stadig levende William Wallace blev nu placeret med hovedet på blokken. Her delte bøddelen med et kraftfuldt øksesving hans hals i to.
Jublen brød løs, mens bødlen parterede den døde krop i fire. Delene blev sendt til byerne langs grænsen til Skotland som klar advarsel til nye oprørere om den engelske overmagt. William Wallaces hoved blev monteret på en stage og båret til byens bro, London Bridge.
Smithfield Market, hvor livet ebbede ud af William Wallace og den første skotske frihedskrig, havde siden 900-tallet været en af Londons livligste markedspladser. Placeringen lige uden for bymuren betød, at Smithfield havde rigeligt græs og adgang til vand; det ideelle sted at holde kvægmarked. Snart kom madsælgere, prostituerede og nysgerrige til.
I 1123 blev Sankt Bartholomæus-klostret anlagt ved Smithfield. Ti år senere fik klostret tilladelse til at afholde ugentlige handelsdage og organisere et årligt sommermarked: Bartholomæus-markedet udviklede sig til Englands største og eksisterede helt frem til 1855.
I middelalderen blev pladsen også brugt til ridderturneringer, fx i 1374, hvor kong Edward 3. afholdt en syv dage lang turnering her. Andre gange var markedspladsen bødlens arbejdsplads, selv om mange henrettelser foregik i Tower of London. På Smithfield Market blev kættere brændt frem til 1600-tallet.
Smithfield Market er blevet brugt til ridderturneringer, henrettelser og talrige livlige handelsdage op gennem århundrederne.
Samtidig fortsatte kreaturhandlen. I 1700-tallet blev over 70.000 stykker kvæg og en halv million får solgt hvert år. I 1850 nåede tallet op på 220.000 høveder og 1,5 millioner får. Alle dyrene skulle ledes igennem gadenettet i det hastigt voksende London. Kødmarkedets lugt og larm blev derfor stadig mere upopulært. Parlamentet vedtog til sidst, at stedet skulle overdækkes, og i 1868 åbnede det nye kvægmarked under tag – med egen undergrundsstation, så dyrene kunne fragtes til byen med tog.
I dag er Smithfield Market stadig et af Englands største kødmarkeder, hvor indkøbere for slagtere og restauranter hver dag køber frisk kød. En mindetavle på Saint Bartholomew’s Hospital, der ligger ved siden af markedshallerne, markerer, hvor William Wallace blev henrettet i august 1305.
Over 20 personer blev frem til 1600-tallet henrettet på Smithfield Market, som i dag ligger centralt, 2 km nordvest for Tower.
Der er andre seværdigheder i nærheden, og dem kan du se på vores særlige Google Earth-guide. For at se den, skal du downloade og klikke på denne Google Earth-fil.
Du kan også hente koordinater til ALLE Oplev Historien her.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.