Guide: Hven - her ændrede Tycho Brahe stjernehimlen

Snakken gik lystigt om middagsbordet på Uranienborg. Gæsteforskere ved Tycho Brahes observatorium på Hven diskuterede ivrigt deres nyeste opdagelser og planlagde nattens arbejde. Kun Brahe selv sad tavs, hensunket i dybe tanker ved højbordet. Ved hans fødder sad dværgen Jeppe, en hofnar, og blev fodret med bidder fra bordet.

“Jeppe”, sukkede Brahe endelig, “hvad stiller jeg op med de genstridige bønder her på øen?”

“Kald dem sammen, og fyld dem med alt det øl, de kan rumme”, svarede narren, som gik for at være synsk. “Hvad for noget! Vil du have, at jeg skal belønne dem i stedet for at straffe dem?” spurgte Brahe oprørt.

“Det er nødvendigt, at du gør det”, fastholdt narren. Astronomen Christian Longomontanus, som nedskrev ordvekslingen, holdt med narren.

Tycho Brahe var så barsk en lensherre, at det til tider gik for vidt. Astronomen krævede sine bønders ubetingede arbejdskraft, så hans forskning kunne nå stjernerne, og han tolererede ikke, at bønderne strittede imod for at kunne passe deres landbrug.

Stridighederne med øens bønder nåede et højdepunkt i 1590, da Tycho Brahe lod bonden Rasmus Pedersen smide i fængsel og ikke slap ham ud, før Pedersen underskrev en kapitulation. Inden da satte Tycho Brahe trumf på ved at holde bondens bror som gidsel og beslaglægge fire af Pedersens heste. To af dem lod Brahe arbejde sig ihjel.

Loven var ellers helt på Rasmus Pedersens side – det samme var kongen, som bad Brahe bilægge striden “som en god kristen”. Men Brahe var ligeglad.

Unikt observatorium

Tycho Brahe havde fået øen Hven som sit len af den danske konge Frederik 2. i 1576. Som det første lod han øens bønder bygge Uranienborg til sig. Slottet var konstrueret, så alle tårne kunne bruges til observationer af himlen. På slottet havde Tycho Brahe plads til gæsteforskere og studerende, hvilket gjorde Hven til Europas vigtigste astronomiske forskningscenter.

Astronomen stillede sig dog ikke tilfreds. I 1584 krævede han derfor, at bønderne byggede Stjerneborg. Datidens mest moderne observatorium blev anlagt under jorden for at beskytte måleinstrumenterne mod vindstød og temperatursvingninger. Her kunne Brahe foretage målinger med en hidtil uset nøjagtighed. Observationerne, han gjorde på Hven, blev senere brugt bl.a. af hans elev Kepler til at gøre op med forestillingen om Jorden som universets centrum.

Hven blev svensk

13 år efter byggeriet af Stjerneborg forlod Tycho Brahe Hven for aldrig at vende tilbage. Han havde ikke den nye konges, Christian 4., opbakning og var med egne ord træt af de evige stridigheder med sine fæstebønder. Efter hans afrejse gik udviklingen på Hven i stå. Astronomens bygningsværker forfaldt, og øen, der har været beboet siden bronzealderen, lå hen som bondeland.

I 1658 fik Hven ny hersker, da svenske kong Karl 10. Gustav havde slået Danmark så eftertrykkeligt, at landet måtte afgive alle sine besiddelser øst for Sjælland. Den svenske plan var at befæste Hven med 2000 soldater og artilleri, som et forsvar mod Danmark, men ideen blev aldrig virkelighed.

Aktiviteten på Hven begyndte at blomstre omkring år 1900, fordi øens teglværker kunne levere tonsvis af mursten til Københavns byggeboom. Samtidig blev øen et populært samlingspunkt for Europas kongelige på efterårsjagt. I 1930'erne kunne øen derfor mønstre ca. 1300 indbyggere, det højeste antal nogensinde. I dag bor der omkring 350 permanent på øen, som især lever af turister, der vil besøge det genopførte Stjerneborg og et Tycho­ Brahe-museum.