Her blev sultanens elitestyrker udryddet

I 1826 opløste sultanen i Konstantinopel sin elitestyrke, janitsharerne. De svarede igen ved at forsøge at afsætte sultanen. I det efterfølgende opgør blev 4000 janitsharer overrasket på Hippodromen, byens væddeløbsbane, og massakreret.

"Janitsharerne vil blive udryddet. Eller katte vil vandre rundt i Istanbuls ruiner", tordnede sultan Mahmut 2. den 17. juni 1826 fra Den Blå Moskés prædikestol. To dage tidligere havde janitsharerne, sultanens elitetropper, igen gjort opstand, ligesom de havde gjort gentagne gange i de sidste hundrede år. De havde afsat og myrdet sultaner og krævet stadig mere i løn for færre pligter.
Fra prædikestolen hang Muhammeds hellige banner, som profeten havde båret i kampen mod de vantro. Enhver muslim havde pligt til at samle sig til kamp under det hellige flag, når det blev taget ud af sultanens skatkammer. Derfor knælede Mahmut 2.s tro soldater nu for ham og for Muhammeds banner. De ventede bare på hans ordre.
"Gud er stor", råbte sultanen som signal til angreb.
"Gud er stor", svarede tilhørerne og strømmede mod resterne af Hippodromen, byens kæmpestore væddeløbsbane, der lå lige bag moskeen. Her havde janitsharerne samlet sig for at vinde Muhammeds banner. Hvis de erobrede dét, ville de få kontrol over byen. Men før janitsharerne blev klar til angreb, faldt de sultantro soldater over dem. Fra resterne af Hippodromens tribuner fejede den ene geværsalve efter den anden ned over janitsharerne. Og fra Hippodromens ender flåede feltkanonernes kugler janitsharernes spredte geledder fra hinanden. Da panikken var på sit højeste, tordnede sultanens kavaleri ind på Hippodromen med hævede sabler, og da mørket faldt på, lå 4000 janitsharer lemlæstede tilbage på Hippodromens græs. Her
fik de lov til at ligge i tre dage til skræk og
advarsel, mens stanken fra deres døde kroppe fyldte Istanbuls gader.
Hippodromen blev anlagt 1600 år før janitsharernes blodige endeligt, for at byens borgere kunne blive underholdt af de populære hestevæddeløb.
I 330 blev Hippodromen udvidet, da kejser Konstantin gjorde Konstantinopel til det østromerske riges nye hovedstad. Hippodromen blev overdådigt udsmykket med krigsbytte fra hele imperiet, bl.a. en obelisk fra Egypten, en græsk bronzesøjle udformet som tre sammensnoede giftslanger og en bronzebeklædt obelisk, der hyldede Konstantins bedrifter. I midten stod statuer af guder, helte og romerske kejsere, og langs kanten af banen stod bronzestatuer af berømte kuske og heste opstillet. I de næste 700 år fortsatte den ovale arena med at være Konstantinopels forlystelsescentrum. Væddeløbene var så populære, at hele fanklubber opstod omkring de bedste hold. I 532 udviklede optøjer på Hippodromen mellem tilhængerne sig til et regulært oprør mod kejseren. I de efterfølgende kampe blev omkring 30.000 mennesker dræbt.
I 1204 beseglede kejseren Hippodromens skæbne, da han nægtede korsfarere de tropper og de penge, som hans afsatte forgænger havde lovet dem. Efter ni måneders belejring indtog korsfarerne Konstantinopel. Og hverken kirker, klostre eller Hippodromen blev sparet. Store dele af tribunerne blev ødelagt, og bronzestatuerne blev sejlet til Vesteuropa eller smeltet om. Herefter forfaldt væddeløbsbanen, indtil osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453. Osmannerne var ikke interesserede i hestevæddeløb, så Hippodromen blev i stedet byens centrale plads, hvor folkefester og religiøse højtider blev fejret, og hvor mænd mødtes og diskuterede politik over et glas sød te. Østtribunen blev revet ned og erstattet med overdækkede butikker, hvor gadehandlere og tesælgere stadig i dag falbyder deres varer.
Kun pladsens aflange form og midterrabatten med søjler og obelisker vidner om dengang, hvor heste og kuske udkæmpede drabelige opgør på stedet.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
www.istanbul-istanbul.net