Med bøjede hoveder drejer den første del af det enorme begravelsesoptog ind på Berlins store kirkegård Zentralfriedhof Friedrichsfelde. Sorg og vrede hænger tungt over processionen. De tusinder af mennesker er her for at vise deres leder Rosa Luxemburg en sidste ære.
Rosa Luxemburg er 47 år og en markant politisk skikkelse, da hun likvideres i 1919. Hun har altid været fortaler for magtovertagelse uden vold. Under 1. verdenskrig er hun en ledende skikkelse i en gruppe socialdemokrater, der bryder med deres parti på grund af dets støtte til krigen. Senere danner gruppen KPD, Kommunistische Partei Deutschlands.
Rosa Luxemburg betaler dyrt for sine synspunkter og tilbringer det meste af krigen i fængsel. Efter krigsafslutningen er hun aktiv i novemberrevolutionen, som styrter det tyske kejserrige og fører til dannelsen af Weimarrepublikken. Men socialdemokraterne sætter sig på magten i overgangsregeringen, og mod Luxemburgs vilje leder socialisternes frustration til optøjer og gadekampe.
Den 15. januar 1919 afhøres Rosa Luxemburg om optøjerne af Frikorpset – en stærkt højredrejet fraktion af veteraner fra 1. verdenskrig – der har indgået en alliance med overgangsregeringen. Hendes politiske fjender har besluttet, at hun ikke skal slippe levende fra forhøret.
Uden for forhørslokalet mødes Luxemburg af soldaten Otto Runge, der slår
hende to gange i hovedet med sin geværkolbe. Den bevidstløse kvinde køres væk og dræbes med et skud i hovedet. KPD's anden leder, Karl Liebknecht, likvideres samme dag.
Fire måneder senere dukker et stærkt opløst kvindelig op i byens brede Landwehrkanal. Det antages, at kvinden er Rosa Luxemburg, og hendes partifæller kan omsider begrave deres leder.
Processionen strømmer fortsat ind på Zentralfriedhof Friedrichsfelde, da Rosa Luxemburgs kiste bliver sænket ned i graven. Kommunistiske og socialistiske ledere træder på skift op på den interimistiske talerstol og priser Rosa Luxemburg for hendes evne til at samle og lede Tysklands kommunister. Talerne roser deltagerne for at lade begravelsen foregå i Rosa Luxemburgs ånd; fredeligt, men med en klar besked til magthaverne om, at arbejdernes krav ikke kan ignoreres.
Socialisternes gravplads
Zentralfriedhof Friedrichsfelde, hvor Rosa Luxemburgs begravelse fandt sted, blev indviet i 1881.
På 30 år var Berlins befolkning vokset med 600.000 mennesker, og indbyggertallet havde rundet én million. Byen havde akut behov for begravelsespladser, og bystyret købte derfor et 25 hektar stort ubebygget areal uden for centrum.
Berlins stadsgartner Hermann Mächtig, der havde haft ansvaret for at forny Pariser Platz foran Brandenburger Tor, fik til opgave at anlægge den nye kirkegård.
Mächtig og hundredvis af arbejdere gik i gang med at anlægge en moderne kirkegård, der både skulle fungere som gravplads og grønt åndehul i den tæt bebyggede hovedstad. Træer og buske blev fragtet med pramme og kærrer til Zentralfriedhof Fried-richsfelde for at danne fredfyldte oaser.
I sine første 19 år var Zentralfriedhof Friedrichsfelde en almindelig kirkegård. Men da grundlæggeren af det tyske socialdemokrati, Wilhelm Liebknecht, begravedes på kirkegården i august 1900 foran 50.000 sørgende, blev Zentralfriedhof de ledende tyske socialisters foretrukne sidste hvilested.
Da kommunisterne efter det mislykkede revolutionsforsøg i januar 1919 begravede Rosa Luxemburg og 32 andre faldne kammerater på Zentralfriedhof, omdøbtes kirkegården uofficielt til Gedenkstätte der Sozialisten ("Socialisternes Mindested").
Fem år senere fik revolutionsforsøget og dets faldne et monument på kirkegården. Men efter Hitlers magtovertagelse ødelagde nazisterne monumentet og de fremtrædende socialisters grave, og deres lig blev destrueret.
Efter krigen kom Zentralfriedhof Friedrichsfelde til at ligge i Østtyskland, og kommunisternes gravsteder og monument genopbygget.
Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.
Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.
Websites:
http://www.visitberlin.de
Denne artikel stammer fra magasinet Historie.
Er du registreret bruger?
Er du registreret bruger på sitet kan du frit hente artiklerne i arkivet.
Klik på "download"-knappen: Er du ikke logget ind, vil du få muligheden for det.
Ikke registreret bruger?
Så registrer dig her - det er ganske gratis, og det tager kun 2 minutter.
Ophavsret
En del billeder er fjernet fra PDF-dokumenterne af hensyn til copyright.
Se i øvrigt også Juridisk information
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.