Guld. Masser af guld. Pakket ned i 200 kg tunge trækasser, der var stablet op i tre lag og spærret inde bag en panserdør. Det var det syn, der mødte de amerikanske soldater, som gennemsøgte den gamle fæstning i den norditalienske bjergby Fortezza. Klokken var 13.30, og datoen den 4. maj 1945. De tyske styrker i Italien havde overgivet sig 48 timer tidligere, og de amerikanske tropper var på vej mod nord for at sikre grænseovergangen til Østrig i Brennerpasset. Undervejs var en lille styrke blevet efterladt i Fortezza-fæstningen. Guldet, som de amerikanske soldater måbende stod og kiggede på, var blevet bragt til fæstningen af den tyske hær to år tidligere. På det tidspunkt var Italien gået over til de allierede, og tyskerne havde straks besat landet. Få dage senere havde Nazityskland beslaglagt guldreserverne i Italiens nationalbank og bragt de næsten 120 tons guld til Fortezza-fæstningen i Norditalien.
I krigens sidste år blev hovedparten af guldet bragt til Tyskland og Schweiz. Tilbage i Fortezza lå 24 tons guld til en værdi af over 300 mio. nutidskroner, da de amerikanske tropper indtog fæstningen. Amerikanerne satte straks guldet under skarp bevogtning. 17. maj 1945 læssede en gruppe tyske krigsfanger de tunge kasser om bord på 13 militærlastbiler, som derefter blev sendt til Rom med en stærk eskorte. Og i 1947 blev skatten leveret tilbage til den italienske stat.
Fortezza-fæstningen blev opført i 1830'erne af Østrig-Ungarn for at beskytte Østrig mod angreb fra Italien. Den var bygget af granit og bestod af et stort fæstningskompleks nede i dalen og et 70 m højere oppe ad bjergsiden og delvis gravet ind i den. Anlæggets øvre og nedre del var forbundet via en lang underjordisk tunnel. Fæstningen blev anlagt efter sin tids mest moderne principper og ansås for at være en af Europas mest uindtagelige. Den havde en besætning på 1200 soldater med 120 kanoner og morterer, men de kom aldrig i kamp. På grund af udviklingen i våbenteknologien mistede fæstningen sin militære betydning, og i 1890'erne blev den omdannet til ammunitionslager. Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. verdenskrig overtog Italien det omstridte område, hvor Fortezza lå. Den italienske hær brugte ligesom østrigerne først og fremmest fæstningen som ammunitionsdepot. Under 2. verdenskrig blev dele af fæstningen forstærket med et betondække for at kunne modstå allierede bombeangreb. I begyndelsen af 1945 blev det kæmpestore militæranlæg bombet af de allierede, fordi de ønskede at stoppe trafikken på Brenner-jernbanen, der gik tværs igennem fæstningen.Da den kolde krig var på sit højeste, blev fæstningen igen moderniseret for at kunne modstå et eventuelt angreb fra Warzawapagt-landene. I dag er fæstningen forladt af militæret og bruges nu af Bolzano Kommune, der bl.a. anvender den til sportsarrangementer.
Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.
Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.
Websites:
www.bolzano-bozen.it
Denne artikel stammer fra magasinet Historie.
Er du registreret bruger?
Er du registreret bruger på sitet kan du frit hente artiklerne i arkivet.
Klik på "download"-knappen: Er du ikke logget ind, vil du få muligheden for det.
Ikke registreret bruger?
Så registrer dig her - det er ganske gratis, og det tager kun 2 minutter.
Ophavsret
En del billeder er fjernet fra PDF-dokumenterne af hensyn til copyright.
Se i øvrigt også Juridisk information
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.