Her nedkæmpede zaren sine soldater

Den idylliske Dekabristplads midt i Sankt Petersborg var i 1825 stedet, hvor Nikolaj 1. på sin første dag som zar nedkæmpede sine egne soldater. Zaren måtte bruge kanonild for at slå oprøret ned. Efter den russiske revolution har pladsen fået navn efter opstanden.

De var svært bevæbnede, soldaterne, med blanke sabler og geværer. De stod klar til et blodigt kupforsøg mod deres zar Nikolaj 1. i Sankt Petersborg midt på den plads, der i dag hedder Dekabristpladsen. Kupmagerne, kaldet deka­bristerne, krævede zarens afgang her allerede hundrede år før den russiske revolution. For Nikolaj blev den 14. december 1825 et mareridt: På sin første regeringsdag måtte han bruge kanoner mod egne soldater. Pladsen ligger midt i den ældste del af Sankt Petersborg. Byen er grundlagt af zar Peter den Store i 1703 som Ruslands “vindue mod Europa”. Peter var optaget af europæisk kultur og videnskab og ville med Sankt Petersborg give Rusland adgang til Europas viden, også selv om den nye by måtte grundlægges midt i en mose. Peter løste problemet ved at tvangsudskrive titusindvis af bønder til at hamre millioner af birkestammer i jorden, så mosen kunne bære byens tunge stenpaladser. For bønderne var det hårdt arbejde, men Peter fik sin by. Til Sankt Petersborg kom ikke kun videnskab og kultur. Radikale tanker fra Europa om frihed og lighed fandt også vej til de russiske undersåtter, hvilket fik dem til at stille krav om en fri forfatning. Det udløste det desperate kup i december 1825. Ordet dekabrist kommer af “dekabr”, der på russisk betyder december.
Dekabristerne var ledet af en privilegeret kreds af adelige officerer. De var inspireret af den franske revolutions idealer om frihed – og havde længe søgt efter en mulighed for at tage magten i landet.
Officererne så deres chance, da den konservative zar Aleksandr 1. pludselig døde. Den legitime tronarving, broderen Konstantin, gav afkald på tronen. Derfor varede det lidt, inden zarens anden bror Nikolaj kunne indtage tronen den 14. december 1825.

Soldater snydt til oprør
Den dag besluttede de sammensvorne at slå til. Officererne bildte deres soldater ind, at de skulle forhindre Nikolajs kroning. De fortalte, at Nikolaj ville stjæle magten fra Konstantin. Soldaterne kom altså ikke som mytterister, men blev snydt til at kræve en forfatning. Det fortælles, at soldaterne på pladsen råbte på “Konstantin og Konstitutsia” – i den tro, at de råbte på Konstantin og hans kone. Soldaterne troede, at Konstantins kone hed Konstitutsia, – et ord, der på russisk betyder forfatning.
Nikolaj ville undgå, at kroningen druknede i blod, men hans forhandler blev skudt af oprørerne. Zaren forsøgte derefter at kvæle kravene ved at sende en rytterhær mod de oprørske soldater, men på den isglatte plads var det umuligt at styre de ophidsede heste.
Zarens sidste udvej var at nedkæmpe kupmagerne med kanoner. I mørket sidst på eftermiddagen den 14. december lod Nikolaj kanonkuglerne regne ned over pladsen­. Mange blev dræbt. Andre fanget og efterfølgende hængt eller sendt til Sibirien.Levende bronzerytter I 1917 gik den russiske oktoberrevolution i gang rundt om hjørnet på nabopladsen. Zarstyret blev væltet, og det kommunistiske parti kom til.De nye magthavere var begejstrede for historien om dekabristernes kamp for en forfatning i 1825. Så begejstrede, at pladsen, der oprindeligt hed Senatspladsen, på 100-årsdagen for opstanden fik navneforandring til sit nuværende navn, Dekabristpladsen.
Pladsen prydes den dag i dag af en enorm rytterstatue af Peter den Store. Den blev rejst i slutningen af 1700-tallet af zarina Katarina den Store. Statuen kaldes i dag for Bronzerytteren efter et berømt digt af digteren Pusjkin. I digtet kaster en mand, hvis elskede druknede som konsekvens af Peters byggeri af byen i mosen, en forbandelse over Peters statue. Hvorefter statuen bliver levende, rytter og hest springer fri fra soklen og forfølger manden, til han dør.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
saint-petersburg.com