Her overlevede kejser Franz Josef et attentat

En fredelig spadseretur på Wiens volde kunne være endt i en tragedie for kejser Franz Josef af Østrig. Men da en ungarsk nationalist overfaldt kejseren med en kniv, holdt Gud hånden over ham. Som takkegave lod kejserens bror opføre en prægtig kirke.

Den 23-årige kejser Franz Josef slentrede af sted på Wiens volde sammen med sin betroede ven og adjudant Maximilian Graf O’Donnell. Franz Josef nød udsigten over Wienerwald og bjergene vest for byen og faldt lidt i staver. Året var 1853, og det var nu fire år siden, han havde overtaget tronen. Siden da var kongen af Sardinien besejret, den ungarske opstand slået ned, og han havde sat landets demokratiske reformer ud af spil ved at udnævne sig selv til statsminister. Kejseren betragtede Wien i al dens elegance og pragt. Byen var en kejser og et imperium værdigt.
Franz Josef blev brat revet ud af sine tanker. Ud af øjenkrogen så han en skikkelse haste mod sig. Ingen nåede at reagere, før den ungarske nationalist János Libényi hev en jagtkniv ud fra sin jakke og jog den mod kejserens strube. Et udbrud af smerte undslap kejseren, og hans hænder søgte op til halsen. Blodet sivede ud mellem fingrene på hans hvide handsker. Overfaldsmanden hævede kniven for at hugge igen. Men denne gang lod Maximilian Graf O’Donnell sig ikke overrumple. Han trak sin sabel og jog den i attentatmandens skulder. Libényi skreg og tabte kniven, men samlede den hurtigt op igen. Inden han atter nåede at stikke, kastede den forbipasserende slagter Joseph Ettenreich sig over ham og tvang ham ned på grusstien. Kejser Franz Josef slap fra attentatet med et stiksår i halsen. Han kunne takke sin stive og tykke uniformskrave for sit liv. Men både Franz Josef og hans bror, ærkehertug Ferdinand Maximilian, var sikre på, at Gud havde en finger med i spillet.
Ferdinand Maximilian opfordrede derfor Østrigs indbyggere til at give penge til en “Votivgabe” – en takkegave til Gud, der samtidigt skulle være “et monument over folkets patriotisme og hengivenhed til kejserfamilien”. 300.000 borgere fulgte opfordringen og donerede penge til projektet. Arkitektkonkurrencen blev vundet af den kun 26-årige Heinrich von Ferstel, der havde tegnet en kirke i gotisk stil. Franz Josef elskede forslaget – det gav associationer til middelalderens tysk-romerske kejsere. I 1854 gik arbejdere i gang med at fjerne den del af bymuren og volden, hvor attentatet havde fundet sted, for at give plads til kirken.
Den 24. april 1879 blev Votivkirken indviet med en storslået ceremoni. Et alter af marmor i italiensk, gotisk stil var centrum for gudstjenesten, antikke renæssancealtre prydede kirkens fire sidekapeller, og ceremonien blev badet af sollyset, der strømmede gennem store, farvestrålende mosaikvinduer.
Efter ceremonien blev Votivkirken garnisonskirke for de mange soldater, der altid opholdt sig i Wien.
Efterhånden som nye boligkvarterer opstod op rundt om kirken, blev den gjort til almindelig sognekirke.
I dag kan besøgende både nyde den smukke kirke og de mange kirkekoncerter, som Votivkirken lægger rum til med sin gode akustik.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
www.aboutvienna.org