Her stod kampen om Finland

Fæstningen Olavinlinna var uindtagelig, mente svenskerne, som brugte den til at forsvare landets finske område. Men i 1714 lagde russerne en jernring om borgen, og snart hærgede sulten blandt de svenske soldater.

Hele garnisonen åndede lettede op, da hestenes sultskrig forstummede. Årsagen til stilheden var dog alt andet end opmuntrende – hestene blev slagtet for at holde de svenske forsvarere af Olavinlinna-borgen i live. I månedsvis havde en større russisk styrke belejret Olavinlinna-borgen og forhindret enhver proviantforsyning i at nå frem. Undsættende tropper udefra var også udelukket, da den svenske hær på dette tidspunkt i 1714 allerede var hårdt presset af de krigshandlinger, der senere fik navnet “store nordiske krig”.
På sine daglige inspektionsrunder kunne kommandant følge, hvordan det gik tilbage for både borgen og hans mænd. Et af de ellers så respektindgydende tårne var delvist skudt i grus, og flere steder var den otte m tykke mur svært ødelagt. De få oprejste soldater havde knap kræfter til at gøre honnør. Flertallet af fæstningens 400 forsvarere lå på deres lejer halvt vanvittige af sult og skørbug. Kommandanten selv var også hårdt ramt. Når han talte, kunne han lugte en ånde, der stank af rådne tænder og betændt tandkød. Det stod klart, at Olavinlinna ville falde i russernes hænder. Kommandatens valg bestod i, om han ville redde sine mænd eller først opgive, når de russiske soldater kunne trampe ind over de døde.
Selv om det stred mod hans soldaterære, traf han sin afgørelse. I slutningen af juli 1714 overgav han Olavinlinna til tsar Peter den Stores hær. Dermed var både borgen og hele Finland tabt.
Olavinlinna var bygget mere end 200 år tidligere for at forsvare det svensk kontrollerede Finland mod det hurtigt voksende storfyrstendømme Moskva. Allerede fra første spadestik i 1475 skabte byggeriet konflikt, fordi moskovitterne mente, at fæstningen blev bygget på deres territorium. Skibe med byggematerialer og byggepladsen blev angrebet flere gange, og arbejdet måtte udføres under massiv beskyttelse. I spidsen for byggeriet stod den svenske regent Erik Axelsson Thott. Da den stærke fæstning stod færdig kun 15 år senere, lignede den ved første øjekast andre store middelalderfæstninger. Men designet viser tydeligt, at borgen var opført efter, at kanoner havde vundet indpas. De tre tårne, hver 20 m høje, blev bygget runde, så kanonkugler kunne prelle af mod dem. Desuden blev borgen omgivet af en ydre bastion med kanonstillinger, igen omgivet af en dyb grav. Så da tsar Ivan 3.s hær i 1495 og 1496 angreb, kunne nedslagene fra tsarens kanonkugler knap ses på borgens tykke mure.
Russerne gav dog ikke op. Tre gange forsøgte de at belejre borgen. Alle tre gange forgæves. Først i 1714 fik de afskåret borgen så effektivt, at kommandanten måtte overgive sig.
Allerede syv år senere vandt Sverige dog fæstningen tilbage. En nyunderskrevet fredsaftale med Rusland betød, at Olavinlinna atter lå på svensk jord. I 1742 faldt Olavinlinna igen til russerne. På trods af et svensk modangreb forblev både borgen og Finland under russisk herredømme, indtil landet fik sin selvstændighed i 1917. Siden er fæstningen blevet grundigt restaureret. I dag er Olavinlinna én af Finlands største turistattraktioner og hjemsted for en årlig operafestival.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
http://snor.joensuu.fi/olavinlinna/english_history.htm