Her tog græsk hærfører gift

Statsmanden Demosthenes måtte flygte over hals og hoved, da makedonerne indtog Athen. Han endte sin flugt med en portion gift på øen Poros, hvis historie nu bliver udgravet af svenske arkæologer.

Tiderne var urolige i Grækenland i 300-tallet f.Kr. Bystaterne i nord og syd var ustandselig i strid med hinanden. I Athen var man mest ophidset over de erobringer, som kong Filip af Makedonien og hans søn, Alexander den Store, gennemførte. I Athen var især én person kendt for sin modstand mod makedonernes fremmarch – Demosthenes hed han. Han havde tidligere været hærfører for athenerne, og med sine fængende taler understregede han nu igen og igen sit had mod makedonerne – vel vidende, hvilke pinsler der ville vente ham, hvis han en dag faldt i fjendens kløer. Så døde Alexander den Store i året 323 f.Kr. Forhåbningerne steg i Athen: Måske var Makedoniens fremmarch slut nu. Men dét blev ikke tilfældet. I stedet blev bystaten Athen erobret af den overlegne makedonske hær. Nu var Demosthenes ilde stedt. En af betingelserne i fredsaftalen var nemlig, at han og andre knap så vigtige antimakedonske politikere skulle udleveres. Demosthenes’ eneste udvej var at flygte bort fra Athen. Med makedonske soldater i hælene hastede han til øen Kalaureia (i dag kaldet Poros) og reddede sig ind i det tempel til havguden Poseidons ære, som lå på øen. Helligdommen var på den tid også et asyl, hvor forfulgte mennesker kunne søge tilflugt. Makedonerne respekterede, at Demosthenes var nået i sikkerhed, men flokkedes om templet og forsøgte at få flygtningen til at overgive sig. Til sidst kunne Demosthenes ikke mere. Han bad makedonerne om tid til at skrive et brev til sin familie. Den gunst viste de ham, så Demosthenes trak sig ind i templet. Her nedsvælgede han i al hast skarntydegift, sagde sine sidste ord til en fælle og faldt død om ved alteret, 62 år gammel.
Efter Demosthenes’ død opstod en kult til hans ære. Den afdøde leder af kampen mod makedonerne blev næsten ophøjet til guddom, og statuer rejst til hans ære inde i Athen. Demosthenes er begravet i tempelområdet på Poros, men arkæologerne ved ikke præcis hvor. De har ellers arbejdet med at udgrave resterne af det store Poseidontempel i flere omgange helt tilbage fra 1894. Dengang fandt de svenske arkæologer Lennart Kjellberg og Samuel Wide bygningens fundament på øens højeste punkt.Helligdommen var ifølge forskerne ikke bare et asyl for flygtninge, men også stedet, hvor folk fra forskellige græske stater kunne mødes og sammen ofre til Poseidon. Nutidens svenske arkæologer på Poros har fundet spor af store offerfester. Tusindvis af skår fra drikkeskåle og bunker af husdyrknogler og fiskeben får forskerne til at mene, at mindst 150 personer samtidig har holdt offerfester på øen.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
www.culture.gr/2/21/toc/arc_sites.html#P og en.wikipedia.org/wiki/Demosthenes