Guide: Bibelens Jerusalem

Hver dag udspiller forunderlige scener sig i Jerusalem, som ikke kan opleves i andre byer. Grupper af kristne pilgrimme beder fællesbøn på stedet, hvor et marmorskilt fortæller, at Jesus faldt med korset. Mellem dem zigzagger ortodokse jøder med øre-krøller, sort bredskygget hat og lang frakke på deres vej til Grædemuren. Og over dem kalder muezzinen muslimerne til bøn fra minareternes skrattende højtalere.

Jerusalem er Den Hellige Stad for hele tre verdensreligioner, og koncentrationen af helligdomme er højere end noget andet sted: Jesus' grav, Tempelbjerget, Grædemuren... De mange religiøse udflugtsmål er en magnet for pilgrimme og nysgerrige turister, og de labyrintiske gader i den gamle bydel giver genlyd af tungemål fra hele verden.

De troende sameksisterer nogenlunde fredeligt. Men freden er skrøbelig, for ingen andre byers historie er blevet så blodplettet i Guds navn. De tre religioner udspringer af samme tidlige jødedom og bygger i vidt omfang på samme beretninger. Derfor har de også gjort krav på samme helligdomme med en uforsonlig forbitrelse, der har varet i århundreder.

For hver ny erobring er kirker, moskeer og synagoger lagt i ruiner eller tilpasset de nye sejrherrers smag. Og undervejs er bibel- og byhistorie blevet vævet så tæt sammen, at selv koldblodige historikere har svært ved at rede trådene ud, når det mindste arkæologiske fund tages som gidsel i ophedede religiøse diskussioner.

Jerusalem er nok anlagt på klippegrund, men den er bygget på tro. Og en byvandring fører ikke kun den besøgende rundt i en urgammel stad, men også i tre religioners historie.