Ingen anden tysk by er som Berlin præget af nazi-tiden. Her blev de blodigste gadekampe mellem nazistiske SA-folk og kommunisterne udkæmpet, herfra styrede nazisterne deres enorme imperium, og her fandt krigens sidste, desperate kampe sted.
Berlinerne er ikke stolte af deres historie, men de skjuler den heller ikke. Ikke mere. Hvor placeringen af Adolf Hitlers førerbunker i årtier var en velbevogtet hemmelighed, markeres stedet i dag med en oplysende planche.
Den nye åbenhed gør det i dag langt lettere at finde frem til de gerningssteder, hvor historien udspillede sig. For selv om nazismen gik under for mere end 60 år siden, findes sporene efter dem stadig.
Flere gigantiske bygningsværker i den markante, neoklassicistiske stil overlevede krigen. De fylder fortsat betragteren med både fascination og afsky. Et par steder i byen står svære bunkersanlæg tilbage. De blev opført med så meget jernbeton, at de simpelthen ikke lader sig fjerne. Og man skal heller ikke lede længe, før man får øje på de første skudhuller i en tilfældig mur – tavse vidner om den sovjetiske hærs stormløb i april 1945.
Hitler stammede fra Østrig. Han trivedes bedst i landlige ogivelser og mistroede storbyens anarki. Berlins indbyggere havde han heller ikke den store tillid til, for ved valgene i 1930'erne gav de nazistpartiet NSDAP langt færre stemmer end landsgennemsnittet.
“Det ikke ville være noget stort tab, hvis Berlin blev ødelagt af krigen”, slog han fast i 1941.
På den anden side var han allerede under sit første besøg – under en sygeorlov under 1. verdenskrig – blevet fascineret af byens kraft og størrelse.
Derfor faldt det ham også let at rive store dele af Berlin ned for at give plads til hans vision om en nazistisk verdensmetropol, Germania.
Start turen her:
Brandenburger Tor
Adresse: Pariser Platz og Wilhelmstrasse
Brandenburger Tor er Berlins mest berømte bygningsværk. Lige siden opførelsen i slutningen af 1700-tallet har denne mægtige port inspireret af Akropolis været byens vartegn.
30. januar 1933 samledes 25.000 forventningsfulde SA-folk på pladsen foran Brandenburger Tor for at fejre Hitlers magtovertagelse. Med sang og fakler marcherede de fra byporten ned ad Wilhelmstrasse, hvor Hitlers nye embedsbolig, Rigskancelliet, lå.
Rigskancelliet og flere andre historiske bygninger langs Wilhelmstrasse blev pulveriseret under Den Røde Hærs erobring af Berlin, men informationstavler på fortovet fortæller om gaden, hvor nazispidser som Himmler, Göring, Goebbels og Hess havde deres daglige gang.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.